Mode

Cara Delevingne og Kendall Jenner på indkøb under catwalkshow

- 05/03/2014

Modellerne Cara Delevingne og Kendall Jenner stjal rampelyset under Chanels catwalkshow under Paris Fashion Week.

Den 18-årige model Kendall Jenner indtog endnu en gang catwalken, og dermed modeverdenen under modeugen i Paris ifølge glamourmagazine.co.uk. Her var hun i selskab med navne som Cara Delevingne og Lindsey Wixson på catwalken for Chanel, hvilket må siges at være en flot præstation for den unge model.

Cara Delevingne var sidste års mest googlede mode-navn. Læs mere her

Den mørkhårede skønhed gik model i et indkøbs-univers, som Chanel havde opfundet til lejligheden iført en overdimensioneret frakke, bukser med print, sneakers og en af sæsonens mest eftertragtede tasker.

Cara Delevingne og Suki Waterhouse støttede Kendall Jenner, da hun gik model under New York Fashion Week. Se billedet her

Både Cara Delevingne og Kendall Jenner så ud til at føle sig hjemme i Chanels supermarked. Stylingen var for det meste flettet hår med stoffer fra Chanel udført af Sam McKnight. Som en sidste detalje havde Cara Delevingne grebet godt fat om en flaske sprut, mens hun gik model.