Creme blush er blevet superpopulært, og flere brands kommer med deres take på produktet. Men spørger du flere celebrities, er det altså en helt bestemt udgave, de tyer til.
Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.
Er der anbefalinger, vi elsker, så er det dem, der rent faktisk kommer fra kendisserne, der – må man formode – har adgang til alverdens produkter, men som af og til røber, hvilke af slagsen som er deres foretrukne valg.
Mens flere kendisser adskillinge gange er blevet spottet i dansk design som Skall Studio, Opéra Sport, Sophie Bille Brahe og Saks Potts (som nu er lukket), som alle er tilgængelige brand herhjemme i Danmark, er det altså også af og til, at de internationale stjerner tyer til brands, som (endnu) ikke er tilgængelige på vores del af kloden. Og ind til for nylig var det altså også tilfældet med det amerikanske skønheds- og hudpleje-brand Merit, som – blandt andet – er blevet så kendt grundet efterspørgslen fra kendte skuespillerinder og topmodeller.
En af de celebre kvinder, som tidligere har delt sin skønhedsrutine, hvor Merit indgår, er danske Helena Christensen, der, eftersom hun bor i upstate New York, må formodes at have nogenlunde tilgængelig adgang til brandet, og i hælene på hende – eller omvendt – går altså også andre meget velkendte kvinder.
View this post on Instagram
Det kan man blandt andet se på Merits Instagram, hvor brandet – med god grund – deler billeder af en række af de kendisser, der tyer til brandet, og som de ligeledes selv har stylet med sine produkter, men derudover snakkede ELLE Danmark også med CMO for Merit, Aila Morin, som delte navnene på nogle af de stjerner, der bruger Merits produkter om og om igen. I selvsamme snak røbede hun også præcis hvilke produkter, kvinderne er ekstra glade for – og her er det altså særligt ét produkt, der går igen hos flere af dem.
Kan du nævne nogle af de kvinder, der bruger jeres produkter, samt hvilke produkter, de bruger?
Martha Stewart bruger Great Skin Serum, Great Skin Moisturizer og The Minimalist.
Cameron Diaz bruger Signature Lip Sheer Liner, Signature Lip og Flush Balm.
Sarah Jessica Parker bruger Great Skin Serum, Flush Balm, Day Glow og Clean Lash.
Issa Rae bruger Great Skin Double Cleanse, Bronze Balm, Shade Slick og Clean Lash.
Desuden er Helena Christensen, som også tidligere har delt sine hår- og skønhedsrutiner med ELLE, også blevet spottet bruge flere af brandets påføringspensler og – ligesom flere af de ovenfornævnte kvinder – Merits Flush Balm, som vist nok må siges at være en favorit.

Flush Balm, Merit, 215 kr.