Mode

amfAR 2016: se topmodellerne i front for velgørenhed

- 24/05/2016

Et af højdepunkterne under Cannes Film Festival er det årlige event ‘amfAR Cinema Against AIDS gala’, hvor der indsamles penge til AIDS-forskning. Dette års galla bød bl.a. på et storslået modeshow med alle vores yndlings topmodeller og modeskabere, faciliteret af selveste Carine Roitfeld! Se de flotte billeder fra showet her.

Hvert år under Cannes Film Festival, afholdes velgørenhedseventet ’Cinema Against AIDS Gala’ til fordel for amfAR, ’The Foundation for AIDS Research’, hvor alle bidrag går til forskning i at finde en kur mod HIV og AIDS.

I torsdags, d. 19. maj, blev gallaen afholdt for treogtyvende gang på Hôtel du Cap-Eden-Roc i Antibes, Frankrig.

Ikke nok med, at gallaen i den gode sags tjeneste indsamlede over 25 millioner dollars, så var det også ’the place to be’, hvis man tager et kig på gæstelisten.

Eventet var nemlig en yderst stjernespækket affære med både kendte skuespillere, musikere og ikke mindst de mest populære modeller lige nu. 

Se også: alle de glamourøse kjoler fra billboard music awards

Carine Roitfeld har længe støttet amfAR, og i år stod hun derfor i spidsen for et kæmpe Disco Collection modeshow, hvor alle vores yndlings topmodeller brillerede på catwalken i den funklende disko-inspirerede kollektion.

Alle outfits på catwalken var one-of-a-kind styles skabt af verdens mest populære modehuse, herunder Burberry, Calvin Klein, Chanel, Diane von Furstenberg, Elie Saab, Fendi, Louis Vuitton, Marc Jacobs, Prada, Stella McCartney, Tom Ford, Versace og mange flere.

Til at præsentere de fantastiske looks på catwalken, var intet mindre end 32 af verdens topmodeller! Heriblandt mange af vores Victoria’s Secret favoritter, såsom Alessandra Ambrosio, Jourdan Dunn, Lily Donaldson, Natasha Poly, Doutzen Kroes, Karlie Kloss og Irina Shayk.

Alle styles kunne efterfølgende købes på auktion, hvor Uma Thurman var auktionsvært. Samlet blev kollektionen solgt for 1,7 millioner dollars, der også gik til det gode formål! 

Men hvem har ikke også lyst til at støtte sådan en god sag??

I galleriet nedenfor, kan du se alle modellerne i de glitrende designs på catwalken. 

Klik eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.