Paris Hilton er væk! Det er hun, fordi ingen længere gider høre eller se på hende ...
Paris Hilton er væk!
Det er hun, fordi ingen længere gider høre eller se på hende. Det er en universel zeitgeist, der har trukket tæppet væk under den fjantede blondine, der med et gevaldigt slag synes at være blevet det mest umoderne, man kan forestille sig.
Ikke kun fordi hun er ung, men fordi hun opfører sig uansvarligt. Fordi hun siger uintelligente ting. Fordi hun ikke engang kan passe en hund. Og fordi charmen og fascinationen ved hendes infantile opførsel ganske enkelt ikke attraherer os længere.
Vi har nået mæthedspunktet, når det kommer til manglende ansvarsvilje og tomhjernede replikker. Og Paradise Hotel – en slags børnehave for neandertaler-hvalpe. Hvordan forklarer man så den succes?
Tja, der er forskel på at ville identificere sig med en underintelligent vodka-so og så at underholde sig ved slet og ret at lamslås af forundring. Og selv om voksentrenden er over os, så bliver det næppe sådan, at vi alle kun sidder klistret foran 21 Søndag fra nu af, hvor voksent det end måtte være…
MODEBRANCHEN ER I SAGENS NATUR DE FØRSTE TIL AT TOLKE DE NYE VINDKAST.
Derfor skal vi pludselig se langt efter 15-årige modeller, der aldrig endog har kysset en fyr, præsentere pirrende va-va-woom-couturekjoler på podierne til et segment af købestærke voksne kvinder, der i bedste fald kunne være deres mødre. For det første kan man umuligt ligne en forførende tigermis, hvis man aldrig har haft sex (endsige været deltager i Paradise Hotel), og for det andet har kvinderne, der skal købe tøjet, overordentlig svært ved at forholde sig til de teenagere, der bærer det. For de udstråler hverken magt, styrke eller attråværdig erotik. Og er det i grunden ikke derfor, man bruger formuer på dyrt tøj …?
En vis form for realisme er således blevet en del af modens dagsorden – så realistisk, som de drømme, modens verden er gjort af, nu engang
kan være. Parolen lyder, at ungdom er yndigt og befriende perifert, men skal det være rigtig magnetisk og fange tidsånden, skal det være voksent.
I modebranchen bruges allerede begrebet ‘grown-up chic’ om den megatrend, der med et synes at have overtaget spotlyset. At nogle af de 15-årige russiske jomfruer på catwalken er skiftet ud med modne kvinder i 40’erne – ofte familiemødre med endog meget brogede livshistorier – er blot en naturlig reaktion på den måde, de mest toneangivende kollektioner ser ud lige nu. Céline, Chloé, Prada og mange fl ere designer tøj til kvinder, ikke til teenagere. Begrebet ‘grown-up chic’ dækker således over en yderst moden drejning inden for design af elitært modetøj, der
har fået selv meget unge forbrugere af modetøj til at kaste sig frådende over kollektionerne. Tænk, at selv de unge er trætte af at se unge ud! Så er det nok på tide med en stilistisk kolbøtte.
Looket kommer til at danne credo i resten af branchen helt ned på det fodformede gadeplan. Resten – bl.a. de ældre modeller med former som virkelige kvinder – er det, der følger med slipstrømmen af branchens nye religion. En trosretning, der ikke først og fremmest er taget ud af den blå luft i et eller andet fancy designstudie i Paris, men som er designernes uceremonielle afkodning af et kolossalt paradigmeskifte uden for modens osteklokke – ude i den virkelige verden. Så drop lige alt det nonsens med, at designerne pådutter os trends. Graver man blot en smule
dybere, er det åbenbart, at mode er en demokratisk affære, hvor det er massernes luner, der dikterer designerne, og ikke omvendt. De bedste designere interpreterer hastigt på den livsstils- og værdibaserede saltomortale – i dette tilfælde en nyfunden fascination af modenhed – og inden vi aner det, har et nyt idealbillede taget form foran vores næser.
HVAD ER DET LIGE, DER ER SKET?
Hvorfor har ‘voksen’ ikke længere en biklang af forpligtelse, fornuft og opvask? Sociolog Emilia van Hauen har et bud.
“Vores generation er den generation, der nu opdager, at ungdommens dyder som åbenhed, dynamik og udvikling bedst kombineres med erfaring, overblik og magt over sig selv. Vi er altså i gang med at redefinere det at være voksen som noget positivt, innovativt og erfaringsbaseret – det, som jeg kalder ‘nyvoksen’. Det er ikke, fordi vi helt holder op med at dyrke ungdommen, men billedet på et eftertragtelsesværdigt liv er ved at
blive udvidet, så det nu opfattes som cool også at være voksen.”
Hun påpeger, at vores opfattelse af at være unge og det at leve en ung livsstil har ændret sig markant. Dominic Abrams, professor i socialpsykologi, har foretaget adskillige aldersundersøgelser i forskellige befolkningsgrupper, og de viser, at de fleste i dag vil
beskrive sig selv som unge, til de er 49! Wow! Prøv lige at spørg en teenager, om det også er sådan, de definerer ungdom … Paris Hilton har måske stadig en chance for at blive taget seriøst af medie-, mode- og reklamebranchen … når hun engang runder de 40! Specielt den hurtigt trendadopterende modebranche har lugtet lunten.
