Home / Kultur / Horoskop / Horoskop // Sådan bliver din november!
Ny måned, nyt ELLE magasin og nyt horoskop! Få stillet din nysgerrighed og find ud af, hvordan din november måned kommer til at udarte sig!
Tekst: Susanne Taylor, astrolog/Susannetaylor.dk // Illustration: Mette Boesgaard/Filter Management
Månedens stjernetegn: Skorpion 24/10 – 22/11
Du genkender skorpionkvinden på hendes levende, intense og gennemborende øjne. Se hende i øjnene, og du ved nøjagtig, om du er hendes ven eller fjende. Hun er født med psykologiske forskerevner, og hun går i dybden med stoffet, indtil hun bliver ekspert på sit felt. Hun elsker sin familie og venner, og hun er trofast, til døden jer skiller. Den selvbevidste skorpionkvinde klæder sig ofte forførerisk, sensuelt og elegant. Hun vækker altid opmærksomhed, når hun skrider ned ad gaden i sin stramme kjole og knaldrøde stiletter.Tænk bare på modeskorpioner som amerikansk Vogues Anna Wintour eller indie-stilikonet Chloë Sevigny.
Læs også: Hilsen fra chefredaktricen: Fordi hun er Helena
Bliv lidt klogere på din november måned i galleriet, hvor vi har samlet alle horoskoperne.
Psst…klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Foto: Mette Boesgaard
Foto: Mette Boesgaard
Marc Jacobs, Vædder 21/3 – 20/4
Nu har du chancen for at hævde dig på selskabelig vis: 13.11.15 træder din planethersker Mars ind i vægtens tegn frem til 04.01.16. Men husk plads til rolige og afslappede stunder; når du hviler i dig selv, får du glød i øjnene og bliver fysisk tiltrækkende. En romantisk periode kan udvikle sig til et langvarigt forhold. Hav tillid til dig selv.
Foto: Mette Boesgaard
Miuccia Prada, Tyr 21/4 – 21/5
Tyrens planethersker Venus træder ind i vægtens tegn fra 10.11. til 05.12.15, og du får et dybtliggende behov for fred, ro og harmoni for at kunne føle velvære og glæde. Undgå ubehagelige konfrontationer, og få mere overskud og energi. Dyrk også jævnbyrdige fællesskaber, for at du kan udtrykke dine følelser og tanker. Giv og modtag.
Foto: Mette Boesgaard
Alber Elbaz, Tvilling 22/5 – 21/6
Dine kommunikationsevner bliver mere intense. Alle former for forskning, der kræver fuldt fokus, interesserer dig, ligesom det overnaturlige gør; som en detektiv får du trang til at afsløre andres skjulte motiver. Din inderste kerne er ved at transformere sig, og din livsbane er ved at tage en overraskende drejning ind i nye spændende forhold og samarbejder.
Foto: Mette Boesgaard
Giorgio Armani, Krebs 22/6 – 22/7
Din livskraft er stærk, uimodståelig og dragende. Du higer efter intense forhold, der giver spændinger og udfordringer, men pas på! Du kan blive for omklamrende, hvis du ikke kan styre hverdagen efter dit hoved. Det hjælper ikke at blive tøsefornærmet, men giv derimod andre plads til fritid og fornøjelser uden din indblanding. Slap af og stol på andre.
Foto: Mette Boesgaard
Coco Chanel, Løve 23/7 – 23/8
Hjemmet er i fokus, enten pga.: 1. Familieforøgelse 2. Karrieren flytter ind. 3. Din bolig renoveres. Der er nok at tage fat på – find en gylden middelvej, så du kan følge med. Det bliver en superinteressant tid, hvor alt vendes op og ned. Skab fornyelse ved at bruge dine kreative evner, og bliv mere produktiv ved at nære dig selv med sund kost, hvile og søvn.
Foto: Mette Boesgaard
Karl Lagerfeld, Jomfru 24/8 – 23/9
November byder på dybe og fortrolige samtaler med dem, du holder af. Det forløser at tage hul på uhensigtsmæssige familiemønstre og få bragt misforståelser på plads. Selvom du måske ikke ellers beder om hjælp, så gør det. Betro dig til én, du kan stole på, og som kan hjælpe dig igennem kriseperioder. Du har gode udsigter til at nå dine mål.
Foto: Mette Boesgaard
Donna Karan, Vægt 24/9 – 23/10
Din planethersker Venus lander i dit eget stjernetegn fra 10.11. til 04.12. Det er perfekt, hvis du skal indgå samarbejde med andre om projekter og vigtige opgaver, for det kan fremme karrieren og give dig flere spændende opgaver henimod det nye år. Og så vil du være et hit til fester – mal byen rød, og skru op for din power, energi og udstråling!
Foto: Mette Boesgaard
Anna Wintour, Skorpion 24/10 – 22/11
Din sjæl er sårbar og sensitiv. Skab derfor ro og fred omkring dig. Undgå opgaver, der er tunge og stresser; tag dem ikke bare for pengenes skyld, men få sjæl og hjerte med. Find et frirum og byg en ’hule’, hvor du kan trække dig tilbage, meditere og genoplade batterierne. Spis powermad og få styr på væske- og sukkerbalancen. Og kom så igen med saft og kraft!
Foto: Mette Boesgaard
Manolo Blahnik, Skytte 23/11 – 21/12
Tiden er til det seriøse. Du vil udvikle din personlighed med ansvar og kompetence – stabilitet og struktur omkring dig selv er et must. Det bliver ikke kedeligt! Med hjælp fra Saturn vil modenheden vokse med indsigt, erfaringer og visdom. Du suger viden til dig som en svamp og udvikler dig til en kvinde af format. Advarsel: Pas godt på tænder, hud, hår og negle.
Foto: Mette Boesgaard
Diane Von Furstenberg, Stenbuk 22/12 – 20/1
Fat mod til at sige din mening ligeud. Stenbukkekvinder er kendt som de ’pæne’, reserverede og generte piger. Nu skal det være slut! Kom ud af busken. Tal af hjertens lyst. Gå på kurser i kommunikation, skriv om dine følelser og tanker og vis, hvem du er. Vinteren byder på rejser og oplevelser, og livsglæden vil blomstre, når du springer ud som den, du er.
Foto: Mette Boesgaard
Christian Dior, Vandmand 21/1 – 18/2
Det bobler i dig, og du har mod til at søge nyt og gøre livet til en legeplads for kreativitet. Har du iværksættergen, kan du finde din egen niche og skabe en karriere, der passer til dig. Det kræver dog selvdisciplin og mødepligt, vandmand! Brug dit netværk; lad dem arbejde for din sag. Men pas på rastløshed og irritation. Og lyt til andre.
Foto: Mette Boesgaard
Kenzo Takada, Fisk 19/2 – 20/3
Det siges om fisken, at den indeholder alle stjernetegn. Du kan derfor tage farve af dine omgivelser som en anden kamæleon. Brug dine nådegaver til at gøre opmærksom på dine ressourcer, evner og talenter. Du er så heldig, at du kan finde glæde i de fleste brancher, når bare du kan være dig. Brug en evt. arbejdsfri periode til at få klarhed over, hvad du egentlig vil bruge livet til.