Denne hobby skal du kaste dig over i coronatiden, ifølge dit stjernetegn
Af Amalie Takahashi Christiansen - 17/04/2020
Home / Kultur / Horoskop / Denne hobby skal du kaste dig over i coronatiden, ifølge dit stjernetegn
Dagene, timerne og minutterne er begyndt at virke langsommelige, og coronatiden er garanteret ved at gøre din hverdag (og dig) lidt langhåret – men heldigvis har en række eksperter fra den clairvoyante platform Psychic World fundet løsningen! Den næste hobby, du skal kaste dig over, står nemlig skrevet i stjernerne.
Du har garanteret allerede støvet af i alle kanter og hjørner mere end én gang, mens du sukkede over alt det lækre forårstøj, som du ikke kommer til at vise frem på en overfyldt fortovscafe med byens bedste latté i hånden…
En ny hobby (udover dagdrømmeri) er i den grad much needed! Heldigvis står den næste hobby, du skal kaste dig over, skrevet i stjernerne.
For stjernerne har talt!
En række eksperter fra den clairvoyante platform Psychic World har skuet mod stjernerne og fundet den hobby, du med omfavnende arme kan kaste dig over, ifølge dit stjernetegn – så du kan få tankerne på ret køl.
Find dit livs bedste match – og her taler vi ikke om dit livs udkårne, men dit perfekte match i hobby i galleriet herunder. Måske er du den heldige, der vil have succes med TikTok, der er mere end in for øjeblikket!
Foto: Friends
Vædderen skal blive YouTuber
Vædderen er frisk på næsten hvad som helst – og af natur er dette stjernetegn en selvdreven leder, der vil trives med at skabe sit eget online indhold. Uanset hvilken platform, vædderen kaster sin kærlighed på, vil den legende personlighed tiltrække interesse fra andre – så hvis du er vædder, kan du uden at tøve give dig i kast med din første live-stream!
Foto: Mega
Tyren skal investere i aktier
Tyren er en laid-back, men fjedrende personlighed. De kan godt lide at betragte verden og gribe ind, når det gavner dem. Derfor ville aktiespekulation være lige noget for tyren, der her vil få mulighed for at finpudse sine investeringer ved at observere nøje.
Tvillingen skal live-streame virtuelle begivenheder og spil
Hvad enten det er Skype, FaceTime eller et Two Player-spil vil de sociale væsener, født i tvilingens tegn, elske at holde kontakten virtuelt, når der ikke er mulighed for at være fysisk til stede – så vær ikke bleg for at invitere din bedsteveninde på en Skype-date, hun sidder garanteret allerede og bider negle af frustration over den sociale distance!
Foto: Bad Teacher
Krebsen skal blive online tutor
Krebsen har et behov for at hjælpe andre, og derfor vil det at blive online tutor være en perfekt mulighed for dig, der er født i krebsens tegn. Her vil du have mulighed for at lære fra dig og hjælpe børn, hvis forældre med gode grunde ikke er uddannet skolelærer.
Foto: Friends
Løven skal blive TikTok-influencer
Nedlukningen vil være den perfekte mulighed for løven til at forfine sin allerede influerende tilstedeværelse! Disse divaer elsker at være i front og blive badet i spotlight – og her vil den nye it-platform TikTok være et sikkert skud i bøssen. Den selvsikre løve vil elske at føre sig frem i dristige dance-moves, som andre kan se.
Foto: A Devil Wears Prada
Jomfruen skal blive virtuel assistent
Mere end nogensinde før har virksomheder i diverse brancher brug for hjælp. Ved at blive virtuel assistent for en virksomhed, der lige nu kæmper bravt, vil jomfruen få udløst sin hårdtarbejdende, systematiske og metodiske natur – og måske du har en indre Andrea Sachs i dig som i filmklassikeren The Devil Wears Prada?
Foto: Sex and The City
Vægten skal lære et nyt sprog
Vægtens udsøgte smag har brug for en udfordrende og udsøgt beskæftigelse. At lære et nyt sprog vil tale til vægtens intellektuelle side – og være en helt ny tilføjelse til CV’et – så bon vogage!
Foto: Gossip Girl
Skorpionen skal skrive en e-bog
Skorpionen er ofte et misforstået og ekstremt gådefuldt væsen. Derfor er dette stjernetegn med sine fascinerende tanker den oplagte forfatter, og folk vil elske at læse dine (dystre) værker!
Foto: Sex and The City
Skytten skal lave podcast
Skytten har altid en million historier at fortælle takket være sit eventyrlige væsen – og dette stjernetegn vil hungre efter nye oplevelser i denne tid, hvor mulighederne er begrænsede. Findes der en bedre måde at tackle det på, end genfortælle disse historier i en podcast?
Foto: Mega
Stenbukken skal lære at kode og lave hjemmesider
Den stærke stenbuk kan klare alle de udfordringer, de bliver sat overfor – og den tekniske udfordring i at kode og lave hjemmesider vil sende dette stjernetegn - med det urokkelige fokus og (den lidt besatte) workaholic-tendens - afsted på en lyserød sky.
Vandmanden skal blive blogger
De bedste forfattere, er dem, der fortæller en historie med deres tanker på en ubeskrivelig måde – og det mestrer vandmanden, der er rebelsk, frisindet, excentrisk og revolutionerende. En blog vil være det perfekte sted at begynde for dig, der er født i vandmandens tegn!
Foto: Titanic
Fisken skal blive grafisk designer
Den æteriske fisk vil elske at slippe sin indre kreativitet løs. Deres kærlighed til at undslippe virkeligheden gennem kunst eller design kan omsættes til et stort sideprojekt – og måske er der penge i det?