Kronprinsesse Mary er flere gange blevet kåret til verdens mest stilfulde prinsesse, men hun er ikke den eneste prinsesse med god stil. Se her, hvilke 5 prinsesser, der har verdens mest beundrindsværdige garderobe.
Der er ingen tvivl om, at H.K.H. Kronprinsesse Mary er et sandt stilikon. Hun er flere gange blevet kåret til verdens mest stilfulde prinsesse, og selv briterne, der er vilde med deres hertuginde Kate, har flere gange stemt den danske kronprinsesse ind på førstepladsen over royale stilikoner. Men hun er ikke den eneste prinsesse med god stil.
God stil betyder ikke nødvendigvis dyr stil. Det beviser de stilfulde prinsesser. Tendensen i de kongelige kredse er nemlig ret tydelig. Både i Norden og i resten af verden – sågar i det ellers konservative britiske kongehus – er det på mode, at gå i tøj, der ikke koster en bondegård. Vores stilfulde kronprinsesse har flere gange valgt kjoler fra budgetvenlige mærker frem for dyre designerkjoler. Faktisk er hun især fan af H&Ms bæredygtige linje, ligesom den svenske kronprinsesse Victoria er.
Pssst… Har du lyst til at se mere til kronprinsesse Mary? Så klik dig igennem galleriet, hvor vi har samlet nogle af kronprinsessens bedste looks.
Læs også: Kronrinsesse Mary stjal endnu engang rampelyset iført sofistikeret, dansk design