Når året går på hæld, og verden langsomt sænker tempoet, begynder tankerne at kredse om nye horisonter – steder, der vækker ro, inspiration og en fornemmelse af at begynde forfra. Og ét sted melder sig tydeligere end de fleste: Dolomitterne. Der er steder, hvor tiden føles anderledes. Hvor landskabet ikke blot er baggrund, men en tilstedeværelse. Dolomitterne er sådan et sted – et bjergmassiv, der ændrer farve med lyset, fra gyldent om morgenen til et rosa skær ved solnedgang, og som forfører med sin stille styrke året rundt. For selvom mange forbinder området med sne og ski, rummer Dolomitterne meget mere: en æstetisk balance mellem ro og energi, mellem historie og moderne design, mellem byliv og bjergluft. Det er et sted, hvor man søger op – for at finde ned.
Cortina d’Ampezzo – hvor elegance møder bjergenes ro
Cortina d’Ampezzo har i årtier været kendt som Italiens mest fashionable bjergdestination – et sted, hvor italiensk elegance møder naturens storhed. Byen, der ligger som et amfiteater omgivet af Dolomitternes lyserøde toppe, er både dramatisk og indbydende, og her føles luften altid en anelse klarere, lyset lidt blødere, og livet en smule langsommere.
På Corso Italia ligger elegante butikker side om side i de klassiske alpebygninger – en poleret kontrast til bjergenes drama. Franz Kraler præsenterer alt, hvad hjertet begærer, fra Gucci, Saint Laurent og Prada til Moncler, Celine og Loro Piana – alt iscenesat som små installationer. Lige ved siden af ligger Diors flagskibsbutik, hvor håndlavede raffia-dyreskulpturer byder velkommen allerede foran døren. Louis Vuitton, hotellet Ancoras elegante nabo, blender diskret ind i det omkringliggende bjerglandskab – en hvidpudset klassisk bygning med mørke trævinduer, skodder og blomsterkasser, der hylder beliggenheden med stolthed og elegance. Skal det være mere traditionelt, er der Carolina – en lille perle af en butik med alt i klassisk alpestil, primært til børn, men med enkelte kjoler og strik til voksne, der drømmer om et strejf af bjergnostalgi. Og så er der La Cooperativa di Cortina, byens legendariske varehus fra 1893, hvor man finder alt fra italienske delikatesser og håndlavet keramik til sportstøj, udstyr og små souvenirs med sjæl. Øverst ligger en lille restaurant, hvor den italienske summen fortsætter over en let frokost, en aperitivo eller en hurtig espresso – på den helt autentiske måde. Naturligvis bugner Cortina også med alt i mountaingear til alle sæsoner – og med italienske flagskibe som La Sportiva og Scarpa bliver det ikke mere bjergrigtigt.
Ancora – Cortinas nye designjuvel
Midt i hjertet af Cortina d’Ampezzo, ud mod den solbeskinnede Piazza Roma, ligger Ancora – byens nye samlingspunkt og Renzo Rossos (grundlægger af Diesel og OTB Group) første hotel.
Den ikoniske bygning fra 1800-tallet, med sine lyseblå skodder, håndmalede kalkfacader og blomsterkasser under vinduerne, er en del af byens historiske silhuet. Herfra er der udsigt til kirken Basilica Minore dei Santi Filippo e Giacomo, hvis klokker blander sig med livet fra Corso Italia.
Indenfor mødes storbyvibe og alpin afterskistemning i perfekt balance. Designet, skabt af Vicky Charles (tidligere design director hos Soho House), er en moderne fortolkning af italiensk alpin luksus – afdæmpet, men sofistikeret. Allerede ved første møde med hallen er scenen sat med træ, bløde tekstiler og varme farver, som skaber en gennemført og stemningsfuld elegance. På væggene hænger antikke trærammer med spejle og sort-hvide fotografier fra Cortinas og Dolomitternes storhedstid – en diskret hyldest til byens fashionable arv.
Værelser og suiter balancerer tradition og modernitet. Udskårne hovedgærder i mørkt træ indrammer printet velour med et strejf af arabisk mystik, mens lyse marmorbadeværelser og messingdetaljer giver et eksotisk skær. Det hele forenes i et contemporary hausmannsk udtryk, hvor organisk formede møbler skaber en symbiose, der føles tidløs, varm og umiskendeligt italiensk. Øverst troner penthousesuiten – enhver alpinelskers drøm – med egen terrasse, pejsestue og udsigt over byens tage og bjerge som et maleri i konstant forandring.
Baren er hotellets hjerte. Her danser flammerne i pejsen og kaster genskær i spejlene. Dagen begynder med espresso og croissant og slutter med en negroni – stemningen er afslappet, men sofistikeret, som et italiensk åndedrag midt i bjergene.
Fra terrassen oven over byen serveres aperitivo i eftermiddagssolen. Den cremede risotto med karljohansvampe og den klassiske tiramisu fra dessertvognen er en hyldest til italiensk nostalgi og elegance.
Ancora indfanger alt det, Cortina er kendt for: elegance, karisma og æstetik i perfekt balance. Et sted, hvor byens fashionable puls møder bjergenes rolige rytme – og hvor man, for en stund, glemmer tiden.
Restauranter og søde fristelser
Et par kilometer uden for byen ligger Baita Piè Tofana, en bjergrestaurant med både charme og køkken i topklasse. Indrettet med mørkt træ, pejs og dæmpet lys er stemningen varm og intim, mens køkkenet forener klassiske alpine retter med moderne finesse – prøv de hjemmelavede ravioli med vilde urter. Helt anderledes, men lige så mindeværdig, er El Brite de Larieto – en familiedrevet agriturismo midt i en skovlysning. Det er kokken Riccardo Gaspari, der står bag og fører traditionen videre med respekt for Jorden og sin families arv. Alt er lavet fra bunden – oste, smør og charcuteri – fremstillet af råvarer fra familiens egen gård. Skal det være mere raffineret, har Gaspari også skabt SanBrite, en moderne fortolkning af agricucina, hvor de samme ingredienser forvandles til poetiske fortolkninger af Dolomitternes terroir. Ved siden af restauranten ligger Piccolo Brite, familiens lille ostebutik, hvor man kan købe de håndlavede oste, der danner grundlag for begge køkkener – en smag af Dolomitterne i deres reneste form.
Tilbage i byen samles livet omkring torvet. På Hotel de la Poste – Cortinas ikoniske mødested siden 1800-tallet – fortsætter traditionen for den italienske aperitivo. Her har både Ernest Hemingway og Brigitte Bardot engang siddet med udsigt til bjergene og et glas i hånden, og stemningen er stadig den samme: levende og ubesværet chik. Et par skridt derfra ligger Bar Lovat, perfekt til en hurtig espresso eller en spritz i solen – et klassisk Cortina-øjeblik midt på torvet. Og så er der Alverà Pasticceria, byens konditori, hvor montren bugner af farverige kager, små tærter, croissanter og miniaturesandwich. Snup en hurtig espresso stående ved baren – i bedste italienske stil – eller afslut dagens hike med en velfortjent kage, et stykke tiramisu eller en frisk gelato på terrassen.
Hikes – Cinque Torri og Lago Di Sorapis
Cortina er omgivet af nogle af Dolomitternes mest ikoniske ruter. Cinque Torri, fem fritstående klippetårne, rejser sig dramatisk over landskabet og er både historiske og spektakulære. Hiketuren hertil fører gennem gamle skanser fra første verdenskrig og ender ved et lille refugium, hvor man naturligvis kan få både cappuccino, vin og pasta med udsigt. Lago di Sorapis er en anden klassiker – en rute, der snor sig gennem skov og klipper til en sø så turkis, at den næsten virker optisk illustreret. Turen tager omkring tre timer hver vej, og spejlingen af bjergene i vandet gør den til en af Dolomitternes mest fotograferede oplevelser.’
Schgaguler – minimalistisk arkitektur og familiær varme
Midt i Castelrottos brostensbelagte centrum, hvor Dolomitternes toppe rejser sig som skulpturer mod himlen, ligger Schgaguler Hotel – et arkitektonisk ikon i glas, beton og træ tegnet af Peter Pichler Architecture. Den hvide facade står som en moderne fortolkning af det klassiske alpinhus, med et minimalistisk udtryk, der lader landskabet få hovedrollen. Bag hotellet står Schgaguler-søskendene, der har overtaget det generationsejede hotel fra deres forældre og revitaliseret det med respekt for både byens æstetik og historie og naturens rytme. De er vokset op her, omgivet af Dolomitternes dramatiske landskab, og kender hver sti, dal og vinmark – bedre ambassadører for området findes næppe, og det mærkes.
På Schgaguler mødes arkitektur og gæstfrihed i en sjælden symbiose. Lyst træ, sten og glas skaber værelser, der føles som en stille samtale mellem design og natur. Store panoramavinduer vender mod Sassolungo, hvor lyset konstant skifter fra dugfriske morgentoner til gyldne nuancer i solnedgangen. Det er et sted, hvor roen bor i detaljerne, og hvor man straks mærker trygheden ved at være i kyndige hænder.
Efter en dag i bjergene dufter hotellet af nybagt kage, serveret hver eftermiddag som et varmt ritual – en invitation til at tage plads i solen på terrassen og lade skuldrene falde. Når aftenen falder på, samles gæsterne i restauranten, hvor traditionen for halvpension lever videre: lokale råvarer, urter og hjemmelavet pasta ledsaget af lokale naturvine.
Spaen føles som en forlængelse af naturen udenfor. Store glaspartier åbner sig mod bjergene, og i det varme vand spejles toppene i overfladen. Sauna, dampbad og hvilerum i træ og sten smelter sammen med landskabet – et sted, hvor stilheden får sin egen klang.
Fra hotellet fører stier direkte ud i Alpe di Siusi – et af Dolomitternes mest ikoniske plateauer – og videre mod Rifugio Alpe di Tires, et højtliggende refugium omgivet af dale og klippetoppe, hvor bjergluften føles krystalklar. Den røde facade står opsigtsvækkende i horisonten som kontrast til de lyse bjergsider og markerer, allerede på afstand, et varmt, trygt punkt – et sted at ånde ud. Garvede vandrere kan fortsætte mod Rifugio Passo Santner, dramatisk placeret i 2.734 meters højde – et af Dolomitternes mest spektakulære og moderne refugier. En A-formet bygning i glas og metal, der nærmest balancerer på bjergkammen og spejler sig i klipperne som en moderne kunstinstallation i landskabet.
Atelier Moessmer – spis i bjergenes ånd
En lille times køretur fra Castelrotto ligger Atelier Moessmer i Bruneck – en trestjernet michelinrestaurant skabt af Norbert Niederkofler, manden bag den etiske cook the mountain-filosofi. Alt her er lokalt, i sæson og tænkt med respekt for bjergene. Den fredede Moessmer-villa, tidligere hovedsæde for et af Italiens ældste tekstilfirmaer, som engang leverede uldstoffer til Dior og Prada, danner de perfekte rammer for den lokalt forankrede restaurant. En ny glas- og stålkonstruktion smyger sig omkring den historiske bygning som et moderne islæt, der skaber bro mellem historie og natur. Konstruktionen rummer det åbne køkken, hvor kokkene arbejder i roligt tempo – som en stille koreografi. Her sidder man omkring spisebaren med en følelse af at være ét med naturen. Menuen skifter med sæsonen og byder på ikoniske favoritter som tartetatin, risotto og steak tilberedt over åben ild af restaurantens kvindelige grillmester, der intuitivt mærker med fingrene, hvornår kødet er perfekt. Her er ingen olivenolie, ingen vanilje, ingen chokolade – kun bjergenes egne ingredienser. Når Niederkofler siger “cook the mountain”, mener han det. Stemningen er afslappet og varm, og servicen fejlfri, men uprætentiøs – som et måltid i kokkens eget hjem.
Castel Badia – slotsro midt i bjergene
Oven over dalens enge hviler Castel Badia – et slot fra det 11. århundrede, der gennem tiden har fungeret som både bispesæde og kloster, før det fra december åbner dørene som boutiquehotel med 29 værelser og suiter. De solide kalkstensfacader og ringmure hvisker stadig om århundreders stilhed og tro, men nu løftet til et sted, hvor fortiden møder moderne ro og design.
Indenfor er æstetikken forankret i naturens palet – genanvendt egetræ, naturtekstiler og sten i sand- og taupefarver danner en helhed af diskret, harmonisk luksus. De historiske hvælvinger og tykke mure løftes af dæmpede jordtoner og subtile kontraster, som skaber en oase af varm hygge. Designet er skabt i samarbejde med lokale håndværkere og et internationalt studio med speciale i alpine hoteller – en kombination, der lader det gamle slot bevare sin sjæl, men med et moderne åndedrag.
Værelserne emmer af ro og naturlighed. Varm terrakotta, snedkererede træmøbler og raffia-sengerammer løfter rummene uden at overdøve. Resultatet er et interiør, der fører de kalkede vægge og stuklofter ind i nutiden – et univers af varme og ro.
Udenfor fortsætter æstetikken. Store terrakottakrukker pryder gårdspladsen sammen med rødpolstrede jernmøbler – en nuance, der går igen på de forskellige niveauer af solplateauer, hvor røde liggestole og loungemøbler breder sig ud over plænerne. Den varme røde tråd danner et poetisk modspil til bjergenes grønne og grå – et billede af ro, der føles nærmest filmisk.
Hotellets restauranter samler stedets sjæl i smag. I den traditionelle Stube, med træmøbler og en blå-hvid klinket kakkelovn, mødes Tyrol-tradition og moderne finesse side om side. Kokken Alberto Toè hylder regionens råvarer – vildt, urter fra hotellets egen have og svampe fra bjergskovene – og præsenterer dem med respekt for stedets historie i et formsprog, der spejler slottets afdæmpede elegance. Det føles på én gang klassisk og historisk, moderne og nutidigt. Og så er der Umes – som betyder ‘mødre’ på det lokale ladinske sprog. En hyldest til de kvinder, der gennem generationer har næret både krop og sjæl, og til moder natur selv. Umes er et enkelt bord dækket som til en privat ceremoni – et rum, hvor stilheden får lov at tale. Her udspiller køkkenet sig som et stille ritual – et møde mellem gæst og kok, hvor hver håndbevægelse fortæller en historie. Det handler ikke blot om smag, men om forbundethed – med naturen, med historien og med dem, der engang boede bag slottets mure.
Spaen er et åndehul under de gamle hvælvinger. Mørke trapper fører ned til bassiner, sauna og dampbad. Om sommeren åbnes dørene mod terrassen og poolen; om vinteren indhylles alt i sne, og pejselyset spejler sig i sten og vand.
Uden for slottets mure venter Alta Badias landskaber – et af Dolomitternes mest betagende områder. Herfra kan man følge de gamle stier ved La Val, landsbyen kendt som European Hiking Village, hvor små træhytter og grønne enge ligger spredt mellem bjergene. Et par kilometer derfra rejser Santuario di Santa Croce sig – en lille bjergkirke fra middelalderen, der troner over dalen som et fredfyldt pejlemærke. Området omkring Castel Badia er også hjertet af den ladinske kultur – en af Europas ældste bjergkulturer, hvor traditioner og sprog stadig lever. Det giver stedet en særlig dybde, som mærkes i mødet med menneskene lige så meget som i landskabet selv.
Castel Badia er ikke blot et hotel – det er et sted, hvor tiden går langsommere. Hvor bjergenes ro, historien og design mødes i en harmonisk symbiose, der føles både tidløs og nærværende.
En ro, der bliver hængende
Dolomitterne har en særlig evne til at blive i kroppen, længe efter at man er rejst hjem.
Måske er det lyset, der får alting til at virke blødere. Måske stilheden, der føles som luksus i sig selv. Måske er det luften – så ren, at den føles som et åndedrag af klarhed. Eller de dramatiske bjerge, der på én gang skaber perspektiv og grounding. Eller måske er det bare den måde, hvorpå design, natur og sanselighed mødes her, uden at konkurrere – som om alt finder sin naturlige balance.
For uanset om man sidder med en aperitivo i Cortina, vandrer mod et refugium over skyerne eller mærker pejsens varme under de gamle hvælvinger på Castel Badia, føles det hele forbundet. Dolomitterne er ikke kun et sted, man besøger – det er en følelse, en oplevelse, der forankrer sig i kroppen, og som man uundgåeligt længes tilbage til.
