Oplev

Oplev Jacob Gurevitsch til CPH Jazz Festival

- 08/07/2015

Jacob Gurevitsch optræder til Copenhagen Jazz Festival og udgiver debutalbum den 10. august. ELLE.dk har mødt den dygtige musiker til en snak om kærligheden til musik og glæden ved dansk sommer...

Copenhagen Jazz Festival er i fuld gang i det københavnske by-billede, og én af de musikere du kan opleve i år er danske Jacob Gurevitcsh. 

Den 10. august udkommer Jacob Gurevitsch debutalbum ‘Lovers in Paris’, og i forbindelse med denne udgivelse har ELLE.dk mødt den dygtige musiker til en lille snak om musik og historien bag det nye album

Hvad gør jazz’en ved dig?

Jazz er den musikgenre, jeg hører, når jeg holder fri. En stor del af mit professionelle musikalske liv består af at spille pop, soul, rock etc. – men mit yndlings musik er jazz. Jazz får mig til at holde helt fri!

Du har spillet rock og pop tidligere – hvorfor nu den spanske guitar?

Jeg “opdagede” den spanske guitar under en turne med Savage Rose for ca. 10 år siden. Siden er den spanske guitar blevet min store passion, og jeg er ikke den samme person, hvis jeg ikke starter dagen med at øve 1-2 timer.

Hvem spiller du musik til?

Et opmærksomt og lyttende publikum slår alt. Jeg spiller for alle, der kommer til mine koncerter for at være åbne og for at opleve – uanset alder og køn.

Hvad er historien bag ”Lovers in Paris”?

Lovers In Paris skrev jeg til en ekskæreste på en tur til Paris. Nummeret er skrevet i en lejlighed på Montmartre.

Hvad skal du selv lytte til denne sommer?

Jeg skal til koncert med den fantastiske brasilianske sanger Caetano Veloso i radiohuset.

I forbindelse med denne måneds udgave af ELLE, hvor vi har fokus på alt det skønne ved dansk sommer, spurgte vi selvfølgelig også Jacob ind til, hvad dansk sommer for ham… Og hans svar bliver næppe mere sommerligt!

Dansk sommer er…

Cava baren i Torvehallerne, badning på Helgoland og grill i Gurre!

Du kan opleve Jacob Gurevitsch spiller to live-koncerter til Copenhagen Jazz Festival: onsdag d. 8. juli kl. 15.00 i Cava Baren og torsdag d. 9. juli kl. 19-21 på Kaffe Salonen, Nørrebro.