Oplev

ELLE guider: Oplev solrige Maui

- 21/06/2017

Med sine imponerende hvide sandstrande, fristende frugter og konsekvente slow-living er Hawaii-øen Maui den perfekte ferieø – ikke mindst hvis du vil helt tæt på havskildpadder og magiske massagehænder i det fri. Beautyekspert Anette Kristine Poulsen guider til den smukke ø...

Beautyekspert Anette Kristine Poulsen guider til en ferie i det naturskønne og solrige Maui. Øen, der er en lokal skønhed, er knap så turtisttæt som f.eks. øerne Oahu eller Honolulu. På Maui er vejret godt og behageligt hele året rundt, og de store bølger kommer ved juletid, som er højsæson for surferentusiasterne. 

Men netop nu er sommeren over os, så selvom der er dejligt på Maui om vinteren, er det også et besøg værd om sommeren, og det er nu, at din sommerferie skal planlægges. Derfor har vi fundet en guide frem fra ELLEs april-nummer 2017, hvor Anette Kristine Poulsen dig til alle de hemmelige (og mere eller mindre turristtomme) spots på Maui. 

Se også: ELLE guider: 5 aktive ferier, der giver ny energi

Anette Kristine Poulsen er tekstforfatter, blogger og skønhedsskribent og kender alle tips og tricks til en sund og skøn hud. Derfor indeholder rejseguiden både beautyprodukter, som du må have med hjem i kufferten fra Hawaii, smukke og luksuriøse hoteller, som du skal bo på, og lokale spisesteder du skal besøge.

F.eks. anbefaler Anette Kristine Poulsen café-restauranten, ‘Aloha Mixed Plate’, der er et udendørs spisested, som ligger lige ned til havet. Her er maden lækker og priserne er billige – noget man helt sikkert sætter pris på, når nu flybilletter til Hawaii ikke er helt billige. 

Klik dig gennem galleriet nedenfor, læs guiden, forelsk dig i de ultrasmukke billeder og bestil din rejse til den solrige ø Maui…