Kunst, bøger og musik

Her er danskernes mest streamede kunstner i år

- 02/12/2021

Hvordan lød danskernes 2021? Dét har Spotify Wrapped svaret på. Musiktjenesten har netop afsløret, hvilke kunstnere danskerne har lyttet mest til i år, og listen er ganske overraskende.

Hvis ikke de utallige Insta-stories i dit feed allerede har afsløret det, så er årets Spotify Wrapped netop blevet offentliggjort. 

Her kan du få en oversigt over, hvilken musik, du har lyttet mest til i det forgange år. Men hvem har danskerne egentlig streamet allermest i 2021? Svaret overrasker måske…

Læs ogå

Olivia Rodrigo genbruger ikonisk Britney Spears’ kjole i ny musikvideo

Tjek listen ud her, og find ud af, om din yndlingskunstner er blandt danskernes favoritter.

De 10 mest streamede artister i Danmark i 2021:

  1. Gilli
  2. Branco
  3. Justin Bieber 
  4. KESI 
  5. Ed Sheeran
  6. The Weeknd
  7. Benny Jamz
  8. Drake
  9. Artigeardit
  10. Kanye West

Hvor er kvinderne?

Når vi tænker tilbage på 2021, er artister som Tessa, Jada og Drew Sycamore nogle af de første, vi tænker på. Men når vi ser på listen over de mest streamede artister i Danmark i 2021, er der én ting, der mangler: Kvinderne.

Den manglende opbakning til kvindelige kunstnere i Danmark har tidligere været en stor diskussion i musikbranchen. Skuffelsen er derfor stor, når man ser, at der ikke er én eneste kvinde på listen over de mest streamede artister i Danmark.

Det betyder dog ikke, at de 10 mandlige artister på årets Spotify Wrapped ikke fortjener deres plads på listen. Gilli og Branco indtager på imponerende vis igen i år de øverste pladser på listen, mens superstjerner som Justin Bieber og Ed Sheeran også har fyldt på danskernes Spotify-playlister.

Læs ogå

Courteney Cox og Ed Sheeran genskaber ikonisk Friends-scene

Olivia Rodrigos rekordår

Selvom listerne godt kunne bruge flere kvinder, så er der én kvindelig artist, der har sneget sig ind flere steder. Spotify-brugerne har nemlig været helt vilde med Olivia Rodrigo i 2021, og det kommer næppe som nogen overraskelse. 

Sangerinden startede året ud med at slå alle musikrekorder med sit kæmpehit ‘drivers license’, som nu er blevet kåret til den mest streamede sang i verden.

Men det er ikke den eneste hæder, Olivia modtager. Singlen ‘good 4 u’ indtager nemlig en 4. plads på den prestigefyldte liste, mens debutalbummet ‘SOUR’ er det mest streamede album, globalt, i 2021.

Samtidig er Taylor Swift, som bliver ved med at forkæle os med genindspilninger af gamle favoritter, også den anden mest streamede artist i hele verden. 

2021 bød altså alligevel på masser af succeshistorier for kvinder verden over – gad vide, hvordan 2022 kommer til at se ud?