ELLE deler månedens favoritbøger.
‘Mødre, Fædre og Andre’ af Siri Hustvedt
Man læser ikke Siri Hustvedts nye samling af essays på en eftermiddag. Det kræver teksterne for meget af læseren til. Til gengæld er den alle de timer, den kræver, værd, og en af de bøger, hvor brudstykker sætter sig i læseren og bliver til eftertanker. Som fortællingen om, hvordan Siri Hustvedts mor, efter at have fået fjernet sit ene bryst, tager sin bluse af foran sin datter med ordene: ”Jeg vil have, at du skal se det”. Oplevelsen lagrer sig i Siri Hustvedt, og hun bruger den og mange andre til at fortælle læseren om moderskab fra forskellige vinkler. I ’Mødre, fædre og andre’ blander den ekstremt begavede forfatter sine personlige erindringer og sine familiefortællinger med sit syn på familie og moderskab samt fortællinger om kunstnere, vi kan lære noget af. Hendes store nysgerrighed og klogskab på emner som hjerneforskning, psykoterapi, kunstkritik og meget andet kan findes på siderne. Der er 19 essays, der alle får en til at reflektere over det at være kvinde, længe efter at man har lagt bogen fra sig.
’Oh la la. Hvorfor er de franske så franske i Frankrig’ af Aske Munck
Der er ikke noget bedre end at læse bøger om det sted, man besøger, og hvis du er en af de mange, der gerne slår et smut forbi Paris, så bør du næsten læse Aske Muncks bog ’Oh la la. Hvorfor er de franske så franske i Frankrig’. Forfatteren har haft bopæl i Frankrig on and off i tyve år og dækket landet som journalist for Politiken og Weekendavisen, og hans kærlighed til landet er fyldt med lige dele forundring, forargelse og beundring. Og der er ikke ubetinget ros at finde i bogen, hvilket blandt andet kapitlet om dårlig hygiejne illustrerer – og så alligevel. Med underholdende anekdoter fortæller han om franskmændenes behov for at læse bøger, deres utroskab i parforholdet, deres opførsel som småbørnsforældre på legepladsen og det nærmest geniale koncept apero. Ved hjælp af de mange små fortællinger får man et indblik i den franske folkeånd – og forstår, hvorfor tjeneren på restauranten tilsyneladende hader én, hvis man ikke kender de usagte regler for cafehøflighed.
‘Brænd alle mine breve’ af Alex Schulman
”Jeg bærer på en vrede, og jeg må gøre noget”, skriver den svenske forfatter Alex Schulman i ’Brænd alle mine breve’. Og har man læst hans tidligere autofiktive dokumentarromaner ’Glem mig’ og ’Overleverne’, er vreden netop den slagside, en dysfunktionel opvækst kan bringe med sig. Og kun få kan som Schulman beskrive alle de forvitrede følelser og forvirrende reaktionsmønstre. Nu går forfatteren skridtet videre – eller rettere sagt bagud. Hos en psykolog tegner han et familiekort, og i moderens slægt er det ”en slagmark, et virvar af takkede relationer, overalt markeringer af uvenskab, opbrud og opgør”. Der er en hemmelighed og med den et omdrejningspunkt, Sculmans morfar, litteraten Sven Stolpe, hans mormor, Karin, og forfatteren Olof Lagercrantz. Dateret tilbage til sommeren 1932. ’Brænd alle mine breve’ er et kærlighedsdrama, men også en sorgfuld fortælling om mennesker, der går i stykker. Også i generationer efter. Romanen er på vej som film – så nå at få læst den inden!
