Skal du holde sommerferie i Danmark? Og er du, ligesom os, træt af det danske sommervejr der gør, at vi ikke kan være sikre på, at ferien skal bruges på stranden? Så se med i galleriet, hvor vi har samlet 12 forskellige ting, du kan lave i det danske sommerland i ferien (som ikke inkluderer strand).
Holder du også din sommerferie i Danmark? Og er du ligesom os ved at være lidt træt af, at man aldrig helt kan vide, om vejret bliver til strand og sol eller sofa og Netflix? Det er vi.
Derfor har vi samlet 12 cool arrangementer i Danmark, som foregår i sommerferien og som ikke kræver, at vejrudsigten melder solskin og høje temperaturer.
Læs også: Få en perfekt start på ferien med disse 11 simple råd
Kom ud og nyd de mange forskellige arrangementer, kulturelle spots, begivenheder og events med dine nærmeste. Så tag dine veninder, familien eller kæresten under armen – de kan alle være med!
Se alle de 12 arrangementer, som vi anbefaler, at du bruger ferien på, i galleriet nedenfor.
…. Så nu er der altså ingen undskyldning for at blive derhjemme!
Foto: Instagram @arosartmuseum
ARoS
Skal du et smut forbi Aarhus i din sommerferie, kan du ikke komme udenom et lille visit på Aarhus kunstmuseum ARoS.
Tag veninden, kæresten eller familien med og besøg den verdenskendte udstilling ’Your Rainbow Panorama’, hvor du kan gå rundt i en cirkelformet rundgang omringet af alle spektrets farver, imens du har den mest fantastiske udsigt udover smilets by, Aarhus – det er virkelig et besøg værd!
Tidspunkt : Tirsdag 10:00 – 17:00, Onsdag 10:00 – 22:00, Torsdag til Fredag 10:00 til 17:00.
Sted : ARoS Allé 2, 8000 Aarhus C.
Foto: Instagram @groenkoncert
Grøn koncert
Vil du feste og danse i din sommerferie i år? Så tag din veninde, kæreste eller bedsteven med under armen til Grøn Koncert.
Hvert år afholder Grøn Koncert nemlig de bedste udendørs koncerter med god musik fra forskellige kendte musikere.
I år kan du blandt andet høre; Suspekt, Nik & Jay, Mads Langer, Gilli, Shaka Loveless, Rasmus Walter, Stine Bramsen, Nabia og D-A-D – det lyder ikke dårligt vel?
Grøn Koncerts spillesteder:
Kolding: 21 juli,
Randers: 22 juli, Aarhus: 23 juli, Aalborg: 24 juli, Esbjerg: 28 juli, Odense: 29 juli, Næstved: 30 juli, København: 31 juli.
Psst… Køb din Grøn Koncert billet lige HER!
Foto: Instagram @bornholmbornholmbornholm.
Etape Bornholm
Skal du til Bornholm i slutningen af juli måned, så kan du tilmelde dig til det naturrige løb 'Etape Bornholm'
.
'Etape Bornholm' er fem etaper fordelt på fem dage. Du kommer til, at opleve Bornholms fantastiske natur med klipperne, bakkerne, skoven, havet, de vilde stigninger på Hammerknuden, og hyggelige byruter i Hasle og Rønne.
Efter de fem naturrige dage, vil du have løbet et helt maraton. 'Etape Bornholm' er en perfekt begivenhed for dig, der elsker at være aktiv på din ferie, og som elsker frisk luft og en smuk natur.
Tidspunkt: Fra den 25. juli til den 29. juli 2016.
Hvor: Første etape starter i Hasle ved Silderøgeriet.
Psst… Du kan tilmelde dig Etape Bornholm lige HER!
Foto: Facebook Louisiana Museum of Modern Art
Louisiana Museum of Modern Art
Louisiana Museum of Modern Art er et af de enestående steder, du kan besøge henover sommeren. Her mødes kunsten, naturen og arkitekturen i et fantastisk samspil.
Du kan se disse udstillinger:
Poul Gernes: 2. juni til 16. oktober 2016.
Cool, farverig, rå, vildt eksperimenterende og visionær er ordene der beskriver denne udstilling.
Illumination: 1. marts til 11. september 2016.
En samlet udstilling med international samtidskunst og klassiske værker.
Picasso før Picasso: 29. juni til 11. september.
Se nogle af de første værker fra den verdensberømte kunstner Picasso i en samlet udstilling.
Louisiana Classics: 25. juni til 21. august 2016.
Se kunst fra de helt store navne som Lichtenstein, Warhol, Picasso og Yves Klein.
Sted:
Gammel Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
Foto: Instagram @detdanskekongehus
Dronningens Sommertogt 2016
Hvis du føler dig lidt royal anlagt denne sommer, bliver du nød til at se, når Hendes Majastæt Dronningen rejser rundt på det årlige sommertogt i Danmark med Kongeskibet Dannebrog.
I år kan du se den royale familie sejle i land på Lolland og Varde.
Lolland: 1-2. juni.
Varde: 3-4 juni.
Foto: Instagram @kunstglstrand
Kunstforeningen Gl. Strand
Henover sommeren kan du se en fantastisk udstilling hos Kunstforeningen GL Strand med ingen ringere end Mario Testino.
Mario er en af verdens mest indflydelsesrige nulevende mode- og portrætfotografer. Udstillingen præsenterer de meget forskelligartede facetter, Mario har arbejdet med som: modefotografi, nøgenfotos, fotografier af kongelige og ikke tidligere viste portrætter af det danske kronprinspar.
Tidspunkt: Udstillingen er aktuel fra den 13.maj til 18. september.
Sted: Gl. Strand 48, 1202 København.
Foto: Facebook Skagen Food og Design Market
Skagen Food og Design Market
Går turen denne sommer forbi den smukke danske by Skagen, så skal du altså se, om du kan komme forbi Skagens ’Food og Design Market’ i Den Gamle Auktionshal på Skagens Havn. Her vil alle dine sanser komme i drømmeland, når de nordjyske fødevarer producenter byder på smagsprøver…
Tidspunkt : Den 26. og 27. august.
Sted: Den Gamle Auktionshal på Skagens Havn.
Foto: Facebook Skagen Verdensballet
Verdensballet i Skagen
Tag en tur til den danske ferieby Skagen og se en række af verdens største balletstjerner i selskab med danske operasangere og violinsten Charlie Siem i forestillingen ’Stjernedans under åben himmel’.
Psst... Forestillingen foregår selvfølgelig udendørs, så husk det varme tøj.
Billetterne koster alt fra 125 kr. til 495 kr.
Tidspunkt: Den 18. juli 2016.
Sted : Skagen, Den Tilsandede Kirke.
Foto: facebook Copenhagen Cooking and Food Festival
Copenhagen Cooking and Food Festival
Står sommeren på en hyggelig ferie i København, må du ikke gå glip af Copenhagen Cooking and Food Festival.
Med over 150 forskellige events i løbet af Copenhagen Cooking og Food festival er der altid noget at se, prøve og smage…
Det gælder om at slå til, hvis du får øje på noget som interesserer dig, for der kan hurtigt blive udsolgt til de mest eftertragtede arrangementer.
Se alle copenhagen Cooking and Food Festivals arrangementer og bestil dine billetter
HER – dine smagsløg vil uden tvivl takke dig senere.
Foto: Facebook Aarhus Food Festival
Aarhus Food Festival
Skal slutningen af din sommer afholdes i smilets by, Aarhus? Så skal du lige læse med her. For er du lidt af en madelsker ligesom resten af os, så er 'Aarhus Food Festival' altså samlingspunktet. Du kan opleve alt fra god mad hos ’Foderbrættet’, en unik ”hands-on” oplevelse hos en af en mange workshops eller opleve Aarhus bugt i området, 'Havet'.
Køb en dagsbillet til 80 kr. eller en tredagsbillet til 160 kr. lige
HER!
Tidspunkt: Fredag den 2. september fra kl. 13:00 til 19:00, Lørdag den 3. september fra kl. 10:00 til 19:00 og søndag den 4. september fra kl. 10:00 til 17:00.
Sted: Tangkrogen, Marselisborg Havnevej 2, 8000 Aarhus C.
Foto: Facebook Copenhagen Pride
Copenhagen Pride
Igen i år sættes der fokus på homoseksuelles rettigheder, når 'Copenhagen Pride' sætter fuld gang i de Københavnske gader.
Den regnbuefarvede gadefest finder sted rundt omkring i Københavns indre, og du kan på ingen måde gå glip af lørdagens ’Grand Finale’, hvor du blandt kan se den store 'Copenhagen Pride Parade' med store personligheder og flotte kostumer. Senere på dagen kan du se Medina og mange andre kunstnere optræde på Rådhuspladsen.
Tidspunkt: Den 16. august til den 21. august.
Foto: Instagram @thecolorrun
The Color Run
Slut sommeren af med en vild og uforglemmelig oplevelse med dine nærmeste - vi garanterer du ikke vil fortryde det.
Tag din bedsteveninde, kæreste, familie eller ven med og løb sammen med tusindvis af andre deltagere. I kommer til at høre god musik samtidig med, at i bliver dækket til med forskellige flotte farver fra top til tå
– om i vil løbe eller gå er helt op til jer.
Det eneste i skal gøre er, at melde jer til ’The Color Run’ lige
HER!
Hvor:
Aalborg den 27. august,
København den 3. september og Kolding den 17 september.