Den første forårsmåned er skudt i gang og vi kan allerede høre fuglene synge. Læs med herunder, hvor ELLE ser mod stjernerne for at finde ud af, hvad februar har i vente for dig.
I dag byder vi den første forårsmåned velkommen. Vi er nu et skridt tættere på sommer, sol og fuglesang, og det glæder os her på redaktionen!
Imens vi drømmer om både smukt og solrigt vejr, ligger tanken om restriktioner og lockdown stadig og lurer. Men måske bliver marts måned lidt bedre end de sidste isolationsmåneder.
For at hjælpe dig godt på vej i den nye måned har ELLEs astrolog, Felicia Stålkrantz Baurén, taget et kig på stjernerne, og herunder spår hun, hvordan din marts kan udfolde sig.
Læs også : Det her er Fiskens styrker og svagheder
Marts står i fiskens tegn. Du kan læse mere om fisken herunder – og alt hvad fiskens sæson har at tilbyde de andre stjernetegn i galleriet under.
Fisken 19/2 – 20/3
Fisken besidder elementer af alle stjernetegn og er mester i at tilpasse sig alle situationer. Fisken er et påvirkeligt tegn og styres ofte indirekte af stærkere stjernetegn. Det betyder, at to fisk sjældent er ens. Fællesnævneren for fisk er, at de er empatiske, varme og omsorgsfulde. De foretrækker at have en partner ved deres side hele livet frem for at være alene. Fisken er intellektuel, kreativ og kærlig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MARC JACOBS
Vædder 21/3 - 20/4
Du er fokuseret på fremtiden. Hele forrige år og første del af dette har krævet meget af dig. I denne måned begynder tingene langsomt at ændre sig tilbage til den gamle normal, og du oplever, at både din energi og din livslyst vender tilbage. Det er en god tid for en vædder at være single. Du flirter meget og nyder den opmærksomhed, du får retur.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MIUCCIA PRADA
Tyr 21/4 - 21/5
Det bliver en befriende måned. Selv om intet er, som det var i 2019, så er luften fuld af håb, og du føler dig klar til at udrette mere både privat og på jobbet. Du har næsen længere fremme og siger, hvad du mener og tænker. Dine stærke holdninger vækker en del oprørske følelser, men også beundring. Du har let ved at blive forelsket, og der er forår i luften.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ALBER ELBAZ
Tvilling 22/5 - 21/6
Du tænker mere på fremtiden, efter at du i lang tid har haft fokus på nuet. Nu føler du dig mere optimistisk. Du kigger på nye tilbud og muligheder, og selv om du ikke rigtig er klar til at forlade din trygge zone, så leger du med tanken om at skifte karriere. Privat bliver livet mere enkelt, både hvad angår kærligheden og sociale anliggender.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
GIORGIO ARMANI
Krebs 22/6 - 22/7
Du oplever følelsesmæssig tumult, som er knyttet til et savn. Du indser, at intet er bestandigt, og intet bliver, som det var engang, men bygger forsigtigt dit socialliv op igen. I kærligheden har du svært ved at finde ro. Du kan ikke slippe en gammel flamme. Det forhindrer dig i at engagere dig i noget nyt. Der er et kapitel i dit liv, der ikke er skrevet færdigt endnu.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
COCO CHANEL
Løve 23/7 - 23/8
Marts bliver ikke nær så rosa som februar, men der er stadig kærlighed i luften. Dine følelser er stabile, og du undrer dig over, hvorfor du holdt igen så længe. Du oplever personlige udfordringer og kommer til at bevise, hvem du er, flere gange. Det bliver en givende, men også hård periode. Sidst i marts er der en overraskelse i vente. Vær åben for noget nyt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KARL LAGERFELD
Jomfru 24/8 - 23/9
Marts bliver rarere og følelsesmæssigt mindre dramatisk end februar. Du tilbringer en stor del af måneden med at få styr på din hverdag. Den nye normal har vendt dine rutiner på hovedet, og nu skal du tilbage til en god balance. I slutningen af måneden møder du en inspirerende person, som får det bedste frem i dig. Det er et venskab, du skal værne om.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DONNA KARAN
Vægt 24/9 - 23/1
Omdrejningspunktet for marts er venskab og om at slippe taget og søge nye veje. Det bliver en begivenhedsrig måned, hvor du udvikles personligt. Du føler, at livet langt om længe drejer i en positiv retning igen. 2020 var et tungt år, og de økonomiske og fysiske spor kommer til at tage tid at hele. Du føler dog, at du er på rette vej, og måneden slutter positivt.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
ANNA WINTOUR
Skorpion 24/10 - 22/11
Der kommer en ny person ind i din familiære cirkel, enten som partner til et familiemedlem eller dig eller i form af et husdyr eller et barn. Det kommer til at kræve en del tilpasning for alle at finde sig til rette, og forandringerne tager tid. Du skal væbne dig med tålmodighed og en øget tilpasningsvilje. I midten af måneden får du et fantastisk tilbud.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
MANOLO BLAHNIK
Skytte 23/11 - 21/12
Du har gået gennem så meget den sidste tid og har nu en chance for at starte forfra og lægge det gamle bag dig, uanset om det berører en partner, arbejdet eller der, hvor du bor. For dig betyder den nye start, at du bryder alle bånd med fortiden, og det er udgangspunktet for, at du kan komme godt videre. For dig er marts fremtidens måned.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
DIANE VON FURSTENBERG
Stenbuk 22/12 - 20/1
Marts kan byde på en eller flere kortere rejser. Din tro på dig selv vokser denne måned, både grundet det, du præsterer, men også, fordi du omgiver dig med personer, der tror på, at alt, hvad du sætter dig for, vil lykkes. Du vil opleve en afgørende personlig fremgang, og du vil møde en person, som vil komme helt ind under huden på dig.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
CHRISTIAN DIOR
Vandmand 21/1 - 18/2
Du bliver kørt hårdt på jobbet, og det er en periode med meget overarbejde. Du vokser dog med opgaven. Du tager en gruppeleder- eller chefrolle på dig og tager missionen alvorligt og får ting til at ske. Privat kan du opleve flere kortere rejser og ting, der før er blevet annulleret eller udskudt, er nu aktuelle igen. Der kommer til at ske meget i marts.
Foto: Illustration: Mette Boesgaard
KENZO TAKADA
Fisk 19/2 - 20/3
Det er starten på et nyt kapitel i dit liv. Du har brudt med negative vaner og er fri til at møde nye mennesker og tage nye oplevelser ind. Du kan mærke foråret helt ind i knoglerne, og gamle følelser genopstår. Du støder tilfældigt på en person, der altid har tiltrukket dig, men jeres timing har aldrig været rigtig. Nu virker det for første gang, som om I har en chance.