Home / Kultur / Horoskop / Hvilken Gossip Girl-karakter er du baseret på dit stjernetegn?
Har du også siddet foran skærmen og drømt om at være en af de misundelsesværdige karakterer fra tv-serien Gossip Girls og deres vilde og velhavende verden? Vi har fundet ud af, hvem af vennerne fra Upper East Side du minder mest om, baseret på dit stjernetegn...
Hello, Upper East Siders!
Gossip Girl har fået de fleste af os til at drømme om at bo i New York og hænge ud med den blonde skønhed, Serena Van Der Woodsen, den intrigante Blair Waldorf og den følsomme Nate Archibald.
Men hvem minder du mest om af de velkendte Upper East Siders?
Læs også: Gossip Girl: 25 overraskende detaljer, du med garanti ikke vidste
Med inspiration fra livstilsmagasinet Unwritten har vi kigget på de 12 stjernetegn og fundet ud af, hvilke Upper East Side-kvaliteter du besidder og hvilken af de populære personer fra serien, du er ud fra dit stjernetegn.
Er du den charmerende Chuck Bass, den stolte Lily eller en helt tredje Gossip Girl-karakter?
Se med i galleriet nedenfor…
Foto: All Over Press
Vædderen: Chuck Bass
Som vædder er du fuld af vildskab og liv. Du kan ikke lide at tage ordrer fra nogen, og du er en fantastisk ven for dem, som du beslutter er dit venskab værd. Når du falder, falder du hårdt, og du kan aldrig rigtig give slip på din første store kærlighed. Du er god i sengen, og du elsker at tage kontrollen – fuldstændig ligesom charmetrolden Chuck.
Foto: All Over Press
Tyren: Blair Waldorf
Du er stædig, nøgtern og viljestærk, og du oplever tit, at andre kvinder ikke bryder sig om dig. Du hader forandring, og alle dine venner kommer i de samme sociale kredse som dig. Du kender din værdi, og hvis tingene ikke går, som du vil have det, så får du dem til det. Selv Queen B får konkurrence, hvis du kommer til New York.
Foto: All Over Press
Tvillingen: Jenny Humphrey
Som tvilling kan du være snedig og lidt af en drillepind. Du lader ikke folk komme for tæt på, og du kan godt finde på at ændre dig selv for at imponere andre. Det ene minut kan du være deres bedste ven, det næste kan du være deres værste fjende - men det er jo det, der gør livet interessant, ikke? Når noget ikke går, som du har planlagt, så bliver du ikke sur. I stedet tager du hævn, helt ligesom den lille Jenny Humphrey.
Foto: All Over Press
Løven: Serena Van Der Woodsen
Som løve elsker du at være i centrum. Dine venskaber varer for evigt, og du vil gøre alt for dem, du elsker. Du er ikke bange for at stå op for dig selv eller at fortælle folk, når de går over dine grænser, selvom det selvfølgelig betyder, at der vil være nogle, der ikke kan lide dig. Du har en udadvendt og venlig personlighed, der gør dig til festens midtpunkt ligesom den smukke Serena Van Der Woodsen.
Foto: All Over Press
Krebsen: Penelope Shafai
Som skytte kan du være svær at læse, da du kan tage mange forskellige ansigter på, for at tilfredsstille andres behov. Du har det med at følge andre og idealisere folk, du ser som stærke. Du sætter pris på en god sladderspalte, og du elsker at få de seneste nyheder om dine venner og de kendte. Ligesom Penelope er du trænet i at navigere i de sociale medier, og du kender alles hemmeligheder som den første.
Foto: All Over Press
Jomfruen: Lily Van Der Woodsen
Du er kreativ, delikat og omsorgsfuld. Du vil gøre alt for din familie, også selvom det indebærer at holde på hemmeligheder. Du er intelligent og observant, hvilket betyder, at du af og til kan virke dømmende på andre. Du er en ægte Lily Van Der Woodsen.
Foto: All Over Press
Vægten: Nathaniel Archibald
Som vægt er du det mest tiltrækkende af alle stjernetegn. Folk bliver tiltrukket af dit smukke ydre, og så har du en fantastisk personlighed. Du har mange venner, og du er både generøs og kærlig overfor andre. Du kan nogle gange være stædig, men du er god til at fokusere på det positive – og vigtigst af alt: Du bærer ikke nag. Du minder meget om Nate Archibald, der ikke kun ser godt ud, men også er den mest ærlige af alle vennerne fra Upper East Side. Vidste du, at han er den eneste, der aldrig har sendt sladder til Gossip Girl?
Foto: All Over Press
Skorpionen: Georgina Sparks
Du er modig og viljestærk. Du har det med at være hemmelighedsfuld, og du har altid et motiv bag en god handling. Du kan virke rolig og afklaret, men din vilde sider viser sig en gang i mellem. Selvom du er intens og fuld af liv, kan du af og til virke selvglad. Men det er okay, for det viser bare, at du hviler i dig selv. Og ligesom Georgina har du en blød side, som kun få mennesker får lov til at se.
Foto: All Over Press
Skytten: Vanessa Abrams
Du elsker din frihed, og helt ligesom Vanessa Abrams har du en kunstnerisk side. Du er en kreativ sjæl, der er glad for at udtrykke dig på mange forskellige måder. Når du elsker nogen, så gør du alt for at beskytte dem, også selvom det betyder, at du træder folk over tæerne i processen. Måske er der nogen, der ender med at blive sure på dig, men hvem har egentlig også brug for dem?
Foto: All Over Press
Stenbuk: Eric Van Der Woodsen
Som stenbuk kan du af og til virke alt for seriøs, men du er fuldstændig selvstændig, og du er ligeglad med hvad andre tænker om dig. Folk har altid brug for dine råd, fordi de ved, at du er ærlig. Dine venner ved, at de kan stole på, at du er der for dem. Ligesom Eric giver du de råd, som folk gerne vil høre.
Foto: All Over Press
Vandmanden: Daniel Humphrey
Du er poetisk, loyal og viljestærk. Du vil gerne slås for det du ønsker, og du giver aldrig op. Du er både indadvendt og livlig. Du har en tør humor, og en mindre gruppe af venner, som du betragter som din familie. Du er generøs, og du ser altid det bedste i alle mennesker. Derfor ligner du den gode Dan Humphrey. Men pas på, det var præcis det, der fik Dan i problemer med en lyshåret skønhed.
Foto: All Over Press
Fisken: Rufus Humphrey
Som fisk handler du altid ud fra, hvad du synes, der er rigtigt, også selvom andre ikke er enige. Dine værdier er vigtige for dig, og du giver altid din mening til folk omkring dig – mest fordi du håber, at de vil træffe de rigtige beslutninger. Dine venners problemer er dine problemer, og du giver altid gode råd, også selvom det ikke er let. Ligesom den faderlige Rufus Humphrey er du selvsikker, og du fortryder ingenting.