Film og TV

Rygterne svirrer: Stopper Grey’s Anatomy efter sæson 15 og 16?

- 26/09/2018

Den populære amerikanske tv-serie Grey’s Anatomy står overfor premieren på 15. sæson, og fans af serien sidder troligt klar, når Meredith igen tager skalpellen i hånden. Men er det ved at være slut med Grey’s Anatomy for altid?

Grey’s Anatomy, der på dansk går under navnet Greys Hvide Verden, er allerede en marathon-serie af de helt store. Serien, der har været vist siden år 2005, kan nemlig allerede prale af at have rullet 14 sæsoner over skærmen, og snart tager vi altså hul på 15. sæson.

Og det er ikke kun dig, der måske tænker, at Grey’s Anatomy har være der i evigheder. Når sæson 15 af Grey’s Anatomy ruller over skærmen, får serien faktisk titlen som den længste serie nogensinde hos tv-netværket ABC.

Den 27. september 2018 vil de amerikanske fans kunne sætte sig til rette i sofaen, når sæson 15 af Grey’s Anatomy får premiere. I England må de væbne sig med lidt større tålmodighed. Her kan fans forvente en premieredato i starten af november 2018.

Hvornår, vi igen kan nyde Meredith Greys stemme her i Danmark, er endnu ikke offentliggjort.

Læs også: Serie Netflix er klar med ny serie, der har Gossip Girl-stjerne i hovedrollen.

Ellen Pompeo, der spiller hovedrollen Meredith Grey, har dog netop udtalt et par detaljer om sin nuværende kontrakt med ABC, og her afslører skuespillerinden, at det måske snart er tid til at sige farvel til Meredith og de andre læger på Grey Sloan Memorial Hospital.

 

Foto: Greys Anatomy

En masse karakterer er gennem de sidste 14 sæsoner blevet skrevet ud af Grey's Anatomy. Men når sæson 15 vender tilbage, bliver det med gamle kendinge som Ellen Pompeo (som Meredith Grey), Justin Chambers (som Alex Karev) og Chandra Wilson (som Miranda Bailey).

I et interview med Entertainment Weekly, i anledningen af premieren på 15. sæson, udtalte Ellen følgende: ”Jeg er tydeligvis ikke klar til at komme med en formel udtalelse omkring min fremtid på showet, men jeg føler virkelig, at vi har fortalt størstedelen af de historier, der er at fortælle”.

På trods af at den succesfulde skuespillerinde ikke vil udtale noget officielt, så hinter hun måske til mere end som så: ”Det er tid til at mixe tingene lidt op. Jeg er helt klart på udkig efter forandring”, fortæller Pompeo, der i øvrigt afslører, at hendes kontrakt ikke løber længere end til 16. sæson.

Læs også: Serie Alt du skal vide om sæson 3 af ’The Crown.

Det kunne altså meget vel betyde, at der kun er to sæsoner tilbage af den højtelskede kultserie!

Den 48-årige skuespillerinde behøver dog ikke at se sig om efter et nyt job lige med det samme. Ellen fortæller åbent, at hun har forhandlet sig til et højere salær i sæson 15 og 16, der betyder, at hun kan hive 575.000 dollars hjem per afsnit, hvilket svarer til 3.6 millioner danske kroner. Not bad dr. Grey!

Men alle gode ting har jo som bekendt en ende: Vi finder lommetørklædet frem og sidder klistret til skærmen, så snart sæson 15 ruller over skærmen.