Film og TV

Ny foruroligende teaser til sæson 3 af The Handmaid’s Tale er netop offentliggjort

- 04/02/2019

I den berømte reklamepause ved dette års Super Bowl finale, fik vi endelig en teaser til tredje sæson af The Handmaid’s Tale, og den gav os i den grad kuldegysninger! Se teaseren her…

Endelig fik vi teaseren på sæson 3, og den blev vist i intet mindre end den berømte reklamepause ved dette års Super Bowl finale.

Så nu er det altså snart tid til at vende snuden mod Gilead og fraser som “Blessed be the fruit”, “May the Lord open” og “Under His Eye”, for sæson 3 har snart premiere.

Teaseren starter ud med at være meget idyllisk ladet – glade mennesker og nyfødte babyer – men den bliver hurtigt forvandlet til en dyster og mørk påmindelse om, at Amerika skal til at vågne op!

Selvom vi ikke ser så mange nye videoklip fra sæson 3, så er den sidste scene, hvor tjenerinderne står som en hær foran D.C. i deres velkendte røde kåber, alligevel ny. 

Læs også: Kan du gætte hvilken Riverdale-stjerne, der stjal dit hjerte som Ben i Friends?

Og vi kan altså næsten ikke vente længere med at se sæson 3, for sæson 2 sluttede da med noget af en cliffhanger…

Sæson 2 sluttede nemlig med, at det lykkedes June og Emily i samarbejde med Martaerne og Commandor Lawrence at slippe ud af Gilead. June vælger dog – til vores store forargelse – alligevel at blive i Gilead for at forsøge at redde sin datter, Hannah, ud også. Imens tager Emily afsted mod Canada med June og Nicks datter, Holly.

Men hvad kommer der så til at ske med June? Dette finder vi forhåbentligt ud af meget snart.

For teaseren lover os ikke nogen premieredato ud over ”Coming Soon”, men selvom vi ikke kender den præcise dato for premieren på sæson 3, så har vi en lille forventning om, at den vil kunne ses i april 2019, da både sæson 1 og 2 også udkom i april i henholdsvis 2017 og 2018.