Hvem ville ikke bo i Carries hyggelige New Yorker-lejlighed og ikke mindst have adgang til hendes fantastiske walk-in closet? Nu har Airbnb genskabt Carries ikonikse lejlighed ned til mindste detalje, så du kan udleve din 'Sex and the City'-drøm.
Hvem drømmer ikke om at leve som vores alles it-girl, Carrie Bradshaw, en enkelt dag eller to? Nu har Airbnb genskabt Carries ikonikse lejlighed ned til mindste detalje, så du kan udleve din ‘Sex and the City’-drøm.
Det er over 20 år siden, at vi fik en ekstra veninde i ‘Sex and the City’-klummeskribenten, Carrie Bradshaw, der lærte os om kærlighed, mænd og ikke mindst mode.
Vi kan ikke være alene om at have drømt os væk i SATC-universet, med ønsket om at leve som vores alles it-girl bare en enkelt dag eller to.
Læs også: Her er det længeventede, første klip og premieredato på SATC-reboot
Nu har Airbnb offentliggjort en fantastisk nyhed for alle SATC-fans. Boligudlejningstjenesten er nemlig gået sammen med Sarah Jessica Parker og har genskabt Carries ikoniske Manhatten-lejlighed, som du snart kan booke.
Airbnb skriver på deres Instagram-konto: “
Gæster vil få adgang til hendes ikoniske couture-fyldte klædeskab, gå ned af trappen fra hendes hoveddør (hæle eller ej) og endda sippe af en cosmopolitan, mens du får en personlig hilsen fra SJP – valget er dit.”
SJP har selvfølgelig også delt den fantastiske nyhed med et sneak peek på, hvad der er i vente for de kommende gæster.
Booking åbner den 8. november kl. 17.00 dansk tid, og du kan finde lejligheden på Airbnbs hjemmeside.
Det er ikke offentliggjort, hvad det koster, men mon ikke, vi skal have fat i den store pengepung.
Og indtil bookingen åbner, kan du overveje, hvilket outfit du ville gå på jagt efter i Carries klædeskab i galleriet herunder.
Foto: All Over Press
Det lille 'tutu' skørt, som Carrie Bradshaw har på i åbningscenen til Sex And The City tager uden tvivl prisen som et af de mest ikoniske outfits gennem tiden. Og det bedste af det hele? Den er efter signende fundet i en vintagebutik til den nette sum af $5 dollars svarende til 35 kroner.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i blomstret kjole fra Dolce & Gabbana og sit karakteristiske lange krøllede hår.
Foto: All Over Press
Den romantiske lyserøde kjole, som Carrie har på, da hun spiser frokost med Mr. Big efter, at han igen har knust hendes hjerte og de falder i søen, fordi Big prøver at kysse hende på kinden.
Foto: All Over Press
Kjolen, som Carrie bærer, da hun efter Bigs forlovelsesfest med Natascha kommer tilfældigt forbi ham, og får taget sig sammen til at gå over til ham og lykønske ham med ordene:"Your girl is lovely, Hubby"
Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
Carrie med et ud af mange par Manolo Blahnik-stilletter, som nærmest blev ikoniske efter hendes brug af dem i 'Sex and the City'.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i ført en blomstret kjole med bare skuldre og hænderne fulde af shopping-poser? Så bliver det næppe mere SATC-agtigt.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i en af sine mange pelse.
Foto: All Over Press
Carrie var i ført dette ouftit på en af sine første dates med Berger, og må siges at være et af de mere afslappede looks, vi har set fra Carrie.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw var uden tvivl en af dem, der sørgede for, at vi allesammen gik rundt med tørklæder på hovedet på præcis den måde, som hun gør her.
Foto: All Over Press
Et knapt så "ikonisk" outfit for Carrie, men afsnittet, hvor Carrie tager med Aidan på "landet" er ikke desto mindre et af vores yndlings - og så var det altså også lidt skønt at se Carrie i andet end designerkjoler og dyre stiletter.
Foto: All Over Press
Carrie sidste kærlighedsaffære, før hun giver sig hen til sin Mr. Big, er russiske Aleksander Pretrowski, og et af vores yndlingsmomenter med de to, er uden tvivl scenen, hvor Carrie er iført denne drøm af en Oscar De La Renta kjole i lyserød. Og det bedste af det hele? Naturligvis da Carrie og Aleksander beslutter sig for at spise pomfritter, mens Carrie stadig er iført den lyserøde designerkjole.
Foto: All Over Press
Du husker garanteret den såkaldte "newspaper-dress", som Carrie Bradshaw har på i 'Sex and the City'. Kjolen er designet af John Galliano for Christian Dior, og kjolen blev faktisk så ikonisk for Carrie, at hun både havde den på i serien og i film nummer 2.
Foto: All Over Press
Hvem husker ikke denne drøm af en Versace-kjole, som Carrie har på i et af de sidste afsnit?
Carrie på vej efter Mr. Big i seriens allersidste afsnit - minutter før hun forenes med sit liv kærlighed; Mr. Big.
Foto: All Over Press
Det første gensyn med Carrie Bradshaw efter seriens afslutning er iført Ralph Lauren vest og Manolo Blahnik-stiletter, hvor hun sammen med Miranda, Samantha og Charlotte kommer slentrende ned af New Yorks gader og giver os det første smugkigpå det, vi har ventet på længe: 'Sex and the City - The Movie'.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i en af de første kjoler, vi ser hende iført i filmen. Kjolen er vintage, mens stiletterne er fra Christian Dior .
Foto: All Over Press
Den blomstrede grønne kjole, som Carrie har på i 'Sex and the City- The Movie', da hun kigger på lejlighed med Mr. Big. Kjolen er vintage, mens skoene er fra Christian Dior.
Foto: All Over Press
Lyserød vintagekjole, Chanel-taske, Christian Dior stiletter - perfekt kombination.
Foto: All Over Press
Hvis der er én, der har taget nattøjslooket til nye højde, er det Carrie Bradshaw i 'Sex and th City - The Movie', hvor hun tilføjer lange perlehalskæder til sin silketop.
Foto: All Over Press
Da Carrie (endelig) skal giftes med Mr. Big er det i denne brudekjole designet af Vivienne Westwood. En kjole, der taler for sig selv og garanteret er været på de fleste kvinders liste over drømmebrudekjolen siden.
Foto: All Over Press
Kjole fra Dolce & Gabanna, sko fra Sigerson Morrison og vintage-taske. Hvis der er én, der forstår, at kombinere nyt og gammelt er og bliver det Carrie.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw er på shopping i en 'J'Adore' Dior top i SATC The Movie og den kendte "tutu" nederdel, og vi elsker det look!
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaw i 'Sex and the City - The Movie' i en af hendes yndlingsfarver: lyserød.
Foto: All Over Press
Blomster, blomster, blomster... Præcis som vi kender Carrie bedst.
Foto: All Over Press
Carrie Bradshaws Burberry-outfit fra den nervepirrende scene fra 'Sex and the City - The Movie', hvor Miranda og Carrie er inde i et supermarked for at købe Halloween-kostumer, og Miranda endelig fortæller Carrie, at hun kom til, at sige noget knapt så godt til Big - nemlig ordene: "You two are crazy to get married".
Læs også: Her er Samantha Jones’ afløser i SATC-reboot