Der er ingen tvivl om, at den romantiske, irske dramaserie ’Normal People’ fik de fleste af os igennem lockdown-perioden tilbage i starten af maj. Nu er der kommet et lille, humoristisk gensyn med seriens hovedpersoner Connell Waldron og Marianne Sheridan.
Var du også helt forelsket i hovedrollerne fra dramaserien Normal People? Så er du ikke den eneste.
Normal People, der bygger på Sally Rooneys prisbelønnede roman af samme navn tog verden med storm, og hvem hungrer ikke efter at se mere til Marianne og Connells lidenskabelige kærlighedsforhold? Heldigvis er der kommet et lille gensyn med vores irske yndlingsseriepar.
Daisy Edgar-Jones, der spiller Marianne i serien, har delt de skønneste bloopers i et instagrampost i anledning af, at det nu er et år siden, at de afsluttede optagelserne til ’Normal People’.
I instagrampostet hylder Daisy Edgar-Jones sin medspiller Paul Mescal, der spiller Connell, for sit skuespillertalent og for at gøre det sjovt at være på settet.
Læs også: Her er de to sjoveste Normal People-relaterede fanprofiler, du skal følge
Den ellers seriøse serie lader til at have været fyldt med grin under optagelserne – og det er vi helt vilde med.
Særligt en scene, hvor Paul er iført en snemands-julesweater, gør det svært for Daisy at bevare seriøsiteten og udføre sine replikker, uden at bryde ud i latter.
Se de skønne bloopers i instagrampostet nedenfor.
Efter den afsluttende scene i ’Normal People’ står vi alle tilbage med spørgsmålet; bliver Marianne og Connell genforenet, og endnu vigtigere, kommer der en sæson 2?
Læs også: Normal Peoples Marianne og Connell vender tilbage med to helt nye afsnit
Vi skal dog ikke regne med en sæson 2 af ’Normal People’ lige foreløbigt, men det betyder ikke, at det irske serieunivers er slut endnu. Faktisk kommer vi til at se meget mere til Sally Roonys fangende fortællinger i levende billeder. Nu bliver hendes debutroman fra 2017, ‘Conversations With Friends’, nemlig omdannet til en serie.
Om Rooneys ’Conversations With Friends’ bliver endnu et seriehit, det må tiden vise.