Vi har snakket lidt med pigerne om deres forhold til mode og personlig stil ...
I gårsdagens afsnit af ‘Danmarks Næste Topmodel’ handlede det for modelaspiranterne om at holde fokus – også med en kæmpestor fugleedderkop på hånden under en reklameoptagelse på en restaurant i København.
Det var en udfordring, som særligt bragte sindene i kog hos Johanna, Sheena og Nanna S, som alle havde en fobi for edderkopper (We don’t blame them!), og Nanna S endte med ikke at gennemføre optagelsen, og i sidste ende var det den uheldige pige fra Sønderborg, som blev bedt om at forlade konkurrencen.
ELLE har interviewet finalisterne i ‘Danmarks Næste Topmodel’ om deres forhold til mode og personlig stil.
Læs deres første svar ved at klikke videre i dette galleri og følg med i næste uge, hvor vi stiller modellerne nye spørgsmål om deres favoritdesignere og bedste shoppetips.
Klik her for at se billederne fra de sidste ugers foto-shoots i ‘Danmarks Næste Topmodel’ …

Hvad laver du til daglig?
Til dagligt går jeg på Sønderborg Statsskole i 3.g
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Jeg går da op i mode, men det er ikke alfa omega for mig om jeg har det sidste nye skrig, hvert fald ikke hvis jeg ikke kan lide det. Jeg går i tøj som jeg syntes ser godt ud og blander stilene som det passer mig.
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Jeg bruger nok det meste af min SU på tøj, og derfor bliver jeg også nød til at finde mig et job, Jeg ELSKER at købe tøj, men når man er studerende er der ikke så mange penge, derfor plejer jeg at lave en liste med ”must haves” som jeg skal købe når der er penge på kontoen igen.

Jeg studerer medicin på SDU.
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Nej,
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Ikke særligt meget.

Hvad laver du til daglig?
Jeg læser til sygeplejerske inde på professionshøjskolen metropol (Nørrebro) jeg har læst i 8 måneder og har 3 år igen, udover det tilbringer jeg meget af min tid sammen med min familie som betyder meget for mig. Jeg arbejder ikke lige pt. da min skole er meget vigtig for mig så bruger meget af min energi der.
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Synes det er et svært spørgsmål, da jeg godt kan lide at se godt ud og føle mig godt tilpas i det tøj jeg har på. Lige ud sagt kan jeg faktisk gå i alt tøj. Men selvfølgelig går jeg op i mode, synes da at det er rart at se i de forskellige mode blade hvad der er på mode. Men det er ikke altid det er noget for mig, men så for jeg nogle ideer til hvordan jeg kan kombinere mit tøj.

Hvad laver du til daglig?
Jeg går på Aurehøj Gymnasium i Hellerup, der er et musisk gymnasium, da jeg synger og spiller musik hele tiden. Vil anbefale det til alle!
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Jeg går sindssyg meget op i mode! Jeg køber utrolig mange modeblade om måneden. Alt fra ELLE, DANSK til Vouge! Derudover følger jeg modeblogs, modeller og andre kendte menneskers stil. Lige nu er jeg helt pjattet med labre Kate Moss
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Jeg har utrolig meget tøj og køber altid mere, end jeg har brug for. Men jeg bruger nok fra 1000-2500 kr. om måneden på tøj.

Hvad laver du til daglig?
Jeg er direktør på modelbureauet Dreammodels, ved siden af er jeg ved at afslutte min HF.
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Ja, jeg elsker mode!
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Uhh, det varierer en del. Det kommer helt an på hvad jeg falder over og bliver forelsket i.

Jeg arbejder hos det faglige hus, hvor jeg skraber penge sammen så jeg kan flytte til København til januar.
Vil du sige at du går meget op i mode?
Jeg har ikke penge til at gå op i mode. Jeg prøver, og nettet hjælper heldigvis meget! Men det er ikke det vigtigste - jeg kan sagtens synes ting er vildt fede, selvom det ikke er en kendt designer der har lavet det.
Hvor mange penge bruger du ca på tøj om måneden?
Jeg har som sagt ikke råd til at bruge så meget, men jeg bruger gerne så meget som muligt. Sidst jeg fik løn, brugte jeg ca 9000kr på tøj og sko. Jeg fik dog helt dårlig samvittighed af det - men jeg bruger gerne så meget som muligt, og det kan være alt mellem 0kr til 5000kr.

Hvad laver du til daglig?
Jeg arbejder i Marc by Marc Jacobs i Århus og er igang med at tage HF. Elsker at hygge med familie og venner. Og er lidt af en party girl !
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Jeg vil sige, at jeg er meget facineret af folk som skilder sig ud fra mængden og tør at være anderledes. Jeg elsker designere, som også tør at tage chancen med deres styles f.eks. Marc Jacobs. Jeg går op i mode, men jeg går mere op i dem, som starter med at bryde moden og ender som trendsetters.
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Jeg bruger desværre lidt for mange penge på tøj, der er ikke et bestemt beløb, jeg bruger. Men klart det meste løn, jeg får udbetalt, går på at shoppe tøj.

Hvad laver du til daglig?
Lige nu arbejder jeg på en natklub, som hedder SUKKERBAGEREN.
Bare 4-6 gange om måneden. Helt fantastisk sted - go there! 😉 Jeg søger deltidsarbejde udover
det. Ellers ser jeg mine veninder, spiser god mad og lever på kanten af livet i weekendernes nætter.
Vil du sige, at du går meget op i mode?
JA! Det tror jeg, at alle jeg kender, kan bekræfte. Mode er en helt vildt stor del af mit liv.
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Uha! Det kommer an på, hvor mange penge, jeg har om måneden. Men det er alt fra 1.000 kroner -
5.000 kroner. Min økonomi er vist ikke i top - godt jeg stadig bor hjemme hos mor med
gratis mad på bordet.

Jeg læser Jura på Århus Universitet og har lige afsluttet bachelor
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Jeg går meget op i mode. Jeg går op i, at man ser præsentabel ud til en hver tid. Om det er til min dansetræning, undervisning eller indkøbsture, så ser jeg altid velklædt ud. Dette er også det, der virkelig kendetegner mig som individ. Jeg elsker at se nydelig og pæn ud hele tiden. En ny dag for mig er altid udfordrende, for jeg elsker at overgå mig selv med nye og alsidige outfits. Når jeg læser jura er det for mig en selvfølge, at man er velklædt til undervisningen/forelæsningen, da det for mig hører med til studiet.
Hvor mange penge bruger du cirka om måneden på at shoppe tøj?
Jeg er heldigvis så velsignet, at jeg får alle mine regninger betalt - også udgifterne til min bil, så derfor har jeg hele min SU - som er på 4000, til rådighed hver måned til at shoppe.

Til daglig går jeg i 10 klasse.
Vil du sige, at du går meget op i mode?
Ja, jeg går helt klart op i mode, og ELSKER bare at shoppe!!
Hvor mange penge bruger du om måneden på tøj?
Uhh... Det er meget forskelligt, men cirka et par tusinde.