ELLE har mødt den stilbevidste instruktør og designer
Tom Ford har for længst bevist, at han er en af klodens mest innovative og træfsikre designere med sit arbejde for ikke mindst Gucci. Med hans allerede meget roste debutfilm, A Single Man, baseret på en roman af Christopher Isherwood, beviser han, at han også er en fortræffelig filminstruktør.
ELLE har spurgt den stilbevidste instruktør om …
AT INSTRUERE FILM
Det er noget, jeg har haft lyst til i meget lang tid. Hvis du ikke tager chancer her i livet, så bliver det temmelig kedeligt. Modedesign er fantastisk, men det er også meget flygtigt. Film er den mest blivende ting, du kan skabe. Det er det ultimative designprojekt – du skaber en verden, du skaber mennesker, og du skaber, hvad de siger, og hvad de gør. Mode er for mig en kommerciel kunstnerisk indsats, hvorimod film – og især denne her, fordi den er min første – er et virkelig rent udtryk og noget meget personligt for mig.
A SINGLE MAN
Designeren Tom Ford springer ud som filminstruktør med det intense drama A Single Man, der handler om en homoseksuel collegeprofessor, fænomenalt spillet af Colin Firth, der beslutter sig for at begå selvmord, efter at hans elskede er blevet dræbt i en trafikulykke. Premiere 4. mar. Anmeldt af Louise Kidde Sauntved
(5/6 E’er)
A SINGLE MAN
Jeg læste bogen i starten af 1980’erne, hvor jeg ikke havde nogen intentioner om at lave en film. Men da jeg for et par år siden begyndte at lede efter mit første filmprojekt, tog jeg bogen frem igen. Og at læse den nu, hvor jeg er sidst i fyrrerne, gav genklang i mig på en helt anden måde. For mig handler den om at lægge mærke til de små ting i dit liv, for det er dem, der er vigtige. Det er noget, vi alle har brug for at erkende og tænke over.
HOMOSEKSUALITET
En af de ting, jeg beundrer ved Christopher Isherwood, er, at de fleste af hans historier er selvbiografi ske. Selv i 1930’erne er hans karakterer ofte homoseksuelle. De handler ikke om at være homoseksuelle, det er de bare. Han behandlede altid sine karakterer som mennesker, der ikke er defineret af deres seksualitet, og det var det, jeg gerne ville vise. For mig er det en film om kærlighed og isolation, og jeg tror, det er noget, vi alle sammen kender til.
HANS EKSPRESSIVE BRUG AF FARVER
Brugen af farver var en måde at kommunikere, hvad George føler. Meget af historien foregår inde i Georges hoved, så vi havde brug for en måde at udtrykke det over for tilskuerne. Så når George er deprimeret, er alt fladt og gråt og farveløst, og i takt med at hans humør begynder at ændre sig, og han begynder at se, bliver alt intenst og skærpet.
