Film og TV

Endelig kommer Legally Blonde 3

- 14/06/2018

Har du savnet Elle Woods’ blondinelogik og lyserøde retfærdighedssans? Så kan du godt finde popcorn og dine allermest pink outfits frem, for optagelserne til Legally Blonde 3 er i gang – selvfølgelig med Reese Witherspoon i hovedrollen.

Det er 17(!) år siden vi lærte det ultimative scoretrick ’bend & snap’ fra den pink-klædte blondine, Elle Woods – 17 år! Men tricket, der i følge Elle Woods har 98% succesrate i at tiltrække den ønskede opmærksomhed fra et hankønsvæsen holder stadig den dag i dag…

via GIPHY

Elle Woods, som er en af Reese Witherspoons mest elskede karakterer, satte ikke sit lys under en skæppe blandt de uniformsklædte stræbere på jurastudiet. Hun gik op i sit stjernetegn (tvilling), var vegetar (hvilket var eksotisk for 17 år siden), var mor til den velklædte Chihuahua, Briuser, og præsident for studenterklubben Delta Nu…

Og så kunne man skrive en hel bog om hendes livsfilosofi, der blandt andet indeholder vigtige leveregler som vigtigheden i at finde sin signaturfarve, en kvindes ret til regelmæssige manicurer – og at man kan klæde sig på til det job man vil have.

Ja, man skal ikke lade sig snyde af hårfarven, for Elle Woods beviser gang på gang, at hun i sandhed er en vis ung dame. I den første film fra 2001 beviser Elle, der bliver dumpet af sin highschool kæreste og vælger at følge efter ham til Harward Law School, at hun er mere end et ’pretty face’, der ender som stjerne-elev på det hårde studie. Og i efterfølgeren, Legally Blonde 2 (2003), følger vi Elle i Washington D.C. hvor hun arbejder på en kampagne for et kongresmedlem og tager kampen op mod dyreforsøg i kosmetikbranchen.

… Og bedst som vi troede at Elle Woods var et lyserødt fænomen, der skulle blive i 00’erne, materialiserer vores favoritblondine sig igen.

Reese Witherspoon har nemlig netop bekræftet, at Legally Blonde 3 er på vej – naturligvis med Reese i hovedrollen.

Og hvordan fandt vi ud af det… jo, Reese Witherspoons seneste instagram-opslag siger det hele.

Et opslag delt af Reese Witherspoon (@reesewitherspoon) den

7. Jun, 2018 kl. 5.02 PDT

Dejligt at se, at bikinien stadig passer, Elle!

På IMDB fremgår det, at pre-produktionen af Legally Blonde 3 er i gang, og at filmen er sat til at have premiere i 2020. Indtil videre er det kun Reese Witherspoon, der er bekræftet som medvirkende, men Selma Blair, Luke Wilson og Jennifer Coolidge: Vi håber på et RSVP fra jer snart!