Film og TV

Dt siger stjernerne om din julemåned

- 02/12/2011

Læs dit horoskop for december ...

Vædder 21/3 – 20/4
Du er lidt mere indadvendt i december, end du plejer at være. Du går og grunder over nye tiltag, som du ønsker dig. Der er rent faktisk mange ting, som står til forandring, og det vil gælde om at tage ændringerne en ad gangen. Du får et tilbud, som du overvejer, og dine omgivelser vil stille større krav til dig, end du ønsker. Også her vil det gælde om at melde klart ud.

Tyr 21/4 – 21/5
Der ligger mange og store udfordringer i luften til dig i hele december. Om det skal føles godt eller skidt, er afhængig af din personlighed og udvikling. Dit forhold til en mand, chef eller anden autoritet står til prøvelser; det vil handle om ansvar – enten at fralægge sig eller påtage sig et. Det er en god tid til at turde vise din sårbarhed, som igen vil hjælpe dig med at sætte grænser.

Tvilling 22/5 – 21/6
Forskellige ting omkring kommunikation er aktuelt. Du får ikke lov til at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er en tid, hvor dine ord og meninger er vigtige. Det er også en superfin periode til ansøgninger, aftaler, kontrakter mv. Rejser, udland eller interesser deromkring giver ny og spændende inspiration. Det er også her i december, at der falder et heldigt resultat ud i forhold til en uretfærdighed.

Krebs 22/6 – 22/7
Dit forhold til økonomi står for skud i december, og du får ikke lov til at slippe uden om en revision af dine pengesager. Så hvad enten det er på grund af en uventet regning eller andet, så er det en god tid til at gøre status. Tilsvarende kan dit kærlighedsliv trænge til en lille opstramning. En romantisk middag eller en flirt er muligvis i vente.

Løve 23/7 – 23/8
Dine tanker flyver rundt som propellen på en helikopter. Tanker om dine fremtidige visioner. Tanker om at ville afslutte 2011 med nye mål for 2012. Som effekt heraf har du mange gode samtaler med mennesker, som betyder noget for dig. Det er også en tid, hvor du og dine nærmeste kommer nærmere hinanden, hvilket giver dig en skøn julemåned.

Jomfru 24/8 – 23/9
Krigsguden Mars er i dit tegn i hele december. Det vil give dig en ekstra god portion krudt og energi til det hele. Det er en superfin måned til iværksættelse af nye projekter og i det hele taget en god måned for alt nyt. Mars kan dog også give anledning til vrede og aggressioner, alt efter temperament og humør, og evt. manglende handlekraft.

Vægt 24/9 – 23/10
Uanset hvordan du vender og drejer dine tanker omkring en bestemt problematik, du står i, så er der ingen vej udenom. Dit forhold til en chef, mand eller autoritet får dig til at vise dit sande ansigt. Du får ikke lov til at springe over, hvor gærdet er lavest, men du er supergod til at sige fra. Du finder dig ikke i hvad som helst. Dette er en måned, hvor du endelig vil skabe retfærdighed.

Skorpion 24/10 – 22/11
Du kan se frem til en rimelig rolig december, hvor du tager dagene, som de kommer. Du har et godt humør, som du vil sprede der, hvor du er. Du er i dit romantiske hjørne og er ikke bleg for at give mere, end du måske får igen, ligesom du er i dit givende hjørne, hvad angår gaver til andre. I det hele taget, så er dette virkelig en glædens og en kærlighedens måned for dig.

Skytte 23/11 – 21/12
Kommunikationsplaneten Merkur er i dit tegn. Det sætter ekstra fokus på alt, som vedrører kontrakter, aftaler, møder og den slags, og en supergod måned for alle slags samtaler. Du har ordet i din magt, og du vil blive lyttet til. Men husk også at lytte til din indre stemme! Der er noget, som irriterer dig, og det kan ødelægge julefreden lidt, hvis du ikke handler.

Stenbuk 22/12 – 20/1
Med kærlighedens planet Venus igennem dit tegn i december kan denne julemåned kun blive dejlig for dig. Der er særlig fokus på alt, som har en værdi for dig – dine nære relationer, dine penge eller værdsættelsen af dig selv. Uanset, så har du medvind, og lykke vil smile til dig. Og så er du som sædvanlig ikke bleg for at give alle en hjælpende hånd.

Vandmand 21/1 – 18/2
Du kan se frem til en meget følelsesfuld december. Det vil give dig anledning til at være mere i din krop og mærke dens signaler. Du har lyst til mange ændringer i dit liv, og dette er en god måned for tanker i den retning. Det er også en super måned for alle dine relationer. Du har skønne stunder med både gamle og nye venner. Iblandt dem vil du møde en ganske særlig person, som overrasker.

Fisk 19/2 – 20/3
Din december er initiativernes måned – jo flere initiativer og nye skridt du selv tager, jo mere vil du kunne mærke, at verden smiler tilbage til dig. Du er i det eftertænksomme hjørne, og du har det fint med at gå lidt for dig selv med dine tanker. Det betyder dog ikke, at du vil isolere dig. Tværtimod, så har du en stor lyst til at være social og nærværende.