Vi har været i biografen for at se og anmelde 'Don't Worry Darling' med Harry Styles og Florence Pugh i hovedrollerne.
Det vil unægteligt skabe noget omtale, når man vælger at caste en af de største popstjerner i verden som hovedrollen i en film.
Især når der endda er tale om stjernens første hovedrolle i Hollywood, at selvsamme stjerne bliver kærester med instruktøren bag filmen, og traileren til værket også er i den eksplicitte ende af skalaen.
Og sådan gik det altså til, at ’Don’t Worry Darling’ med Harry Styles og Florence Pugh i hovedrollerne og Olivia Wilde i instruktørstolen igen og igen har trukket overskrifter, inden filmen overhovedet har haft premiere.
Den psykologiske thriller handler om det forelskede par Alice (Florence Pugh) og Jack (Harry Styles), der bor i det idealiserede samfund Victory, hvor mændene arbejder på det hemmelige ’Victory Project’, og kvinderne får dagene til at gå som hjemmegående husmødre med shopping, rengøring og madlavning.
Alt er harmonisk og velfungerende på overfladen, men som man har set det så mange gange før i filmens verden, så lurer farerne lige under den polerede overflade – for da en af de andre koner efter sigende får et psykisk sammebrud, begynder Alice også at stille spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er, der foregår i Victory og med ’Victory Project’.
Castet til 'Don't Worry Darling' på den røde løber i Venedig.
Ulmende rygter om uoverensstemmelser på settet har kun gjort opmærksomheden omkring filmen større, og castets opførsel under den prestigefyldte Venedig Filmfestival, herunder det meget omtalte øjeblik, hvor Harry Styles tilsyneladende spytter på medskuespilleren Chris Pine, satte for alvor ild til snakken om dynamikken mellem især skuespillerne og instruktør Oliva Wilde.
For at opsummere ovenstående: Man skal have levet under en sten, eller i hvert fald et sted uden internetforbindelse og popkulturelle nyheder, hvis man ikke har hørt om ’Don’t Worry Darling’.
Måske derfor gik jeg ind til filmen med en forestilling om, at den ville være vellykket.
Eller i hvert fald som minimum underholdende.
I glimt kunne jeg også godt fortabe mig i filmens 50’er-inspirerede univers – da Florence Pugh, som generelt var et af filmens højdepunkter, viklede madlavningsfilm stramt om sit hoved, fik jeg selv lyst til at snappe efter vejret.
Chris Pine var perfekt castet til rollen som den onde, udspekulerede leder af ’The Victory Project’.
Og jeg var også kortvarigt underholdt, da Harry Styles stepdansede som en anden Mads Mikkelsen i den afsluttende scene i den Oscar-vindende ’Druk’.
Men ellers føltes ’Don’t Worry Darling’ som en lang og lidt ligegyldig fornøjelse, der ikke havde megen tiltro til, at jeg som tilskuer ville kunne læse noget som helst mellem linjerne.
Alle vigtige pointer i filmen blev gentaget og understreget næsten lige så mange gange, som instruktør Olivia Wilde havde behov for at vise close-ups af dansende ballerinaer, mad, der blev tilberedt, og kaffe, der blev skænket – og hvis jeg skal låne inspiration hos filmens fortællestil, kan jeg informere om, at det er rigtig mange gange.
Efter en halv time fik jeg lyst til at tjekke mit ur for at se, hvor lang tid der mon var tilbage.
En anmelder, der sad på rækken foran mig, fniste højlydt under en følelsesladet scene med Harry Styles, der ikke umiddelbart var ment som et komisk indslag i filmen.
Harry Styles var da heller ikke troværdig i rollen som den dominerende og manipulerende Jack, og hans scener føltes ofte som en overspillet omgang.
Oprindeligt var Shia LaBeouf castet til rollen som Jack – han forlod dog senere filmen på grund af uoverensstemmelser med instruktøren Olivia Wilde – og flere gange under filmen greb jeg mig selv i at tænke, at Shia LaBeouf ville have løftet rollen som Jack bedre, end Harry Styles formåede.
Derudover var flere plothuller, fx rystelser i undergrunden, der aldrig bliver forklaret, og et styrtende fly, man aldrig hører mere til, også medvirkende til, at ’Don’t Worry Darling’ er en film, som man sagtens kan gemme til en dag, man har tømmermænd og streamingkrise på sofaen.
En bruger på Twitter opsummerede problemet med ’Don’t Worry Darling’ glimrende med ordene:
”Jeg er mere interesseret i at se en dokumentar om tilblivelsen af ’Don’t Worry Darling’ end i at se selve filmen’.
’Don’t Worry Darling’ kan ses i biografen fra i dag.
Se traileren her:
