ELLE guider dig til at finde din perfekte 'little black dress' til årstidens mange fester...
ELLEs søde erhvervspraktikanter, Caroline (som også er med i TV-programmet Danmarks næste topmodel) og Ida har ladet sig inspirere af stjernerne på de internationale røde løbere for at finde den perfekte ‘little black dress’, og dernæst har vi bedt dem finde fine alternativer, som rent faktisk kan shoppes i Danmark. For der ér altså ikke noget værre, end at forelske sig i en kjole, man har set i et magasin, som man ikke kan finde herhjemme!
Caroline & Ida
Nytårsfesten, julefrokosterne og festerne venter de næste måneder, og hvis du gerne vil slippe for at skulle ud og bruge mange penge på en ny kjole til hver fest, så find din favorit blandt ELLEs udvalgte ‘little black dress’es. Fordelen ved en lille sort sag er nemlig, at den kan styles forskelligt alt efter humør – det drejer sig bare om sko, makeup, hår og accessories!
Hvis du også er helt vildt med Courtney Coxs helt vild lækre kjole, men du simpelthen ikke har råd til den, kan du købe en lidt mere tilgængelig variant til 440 kr. hos Topshop.com. Læg mærke til de cool cut-outs i siderne.
Altid lækre Miley Cyrus med bare ben, i en helt almindelig stropløs kjole. Shop den altid klassiske tubekjole fra Wolford til ca. 950 kr. hos Net-a-porter.com og sæt evt. et stort smykke fra f.eks H&M til. Billigt, lækkert og simpelt.
Sikken en sød kjole, Ashley Tisdale har taget på! Hvis strutskørtet bliver for stort for dig, så er Haute Hippie’s kjole hos Net-a-porter.com til 3.400 kr. det lidt mere neutrale valg, som kan bruges igen og igen. Super sød til vinterens fester, men også til sommer, når man kan se lækre brune ben!
En meget feminin, men sexet kjole, som Mary Kate Olsen har på. Kender vi hende ret, så har hun altid super dyre kjoler på. Men jeg har fundet en næsten magen til kjole fra Topshop.com til 840 kr.! Man kan stadig kan se ben og så er krystaldetaljerne så fine. Super sød!
Hilary Duff i en super sød kjole, med et stort guld smykke. Jeg har fundet denne kjole fra mango til 600 kr. inde på Asos.com, som ligner meget! Tilføj bare et stort smykke og så er du ’’good to go’’!
Smukke Taylor Swift i en super cool kjole. Jeg har prøvet og lede efter en der minder om, men den kjole er jo meget simpel, så jeg er sikker på at du kan finde den andre steder! Men jeg har fundet denne kjole inde på Asos.com til 450 kr., bare uden stropper. Jeg elsker den overskæring de kjoler har ved brystet!