Instruktøren, der gjorde Timotheé Chalamet til et verdenskendt fænomen er klar med sin nye film, der på mange måder er en klassisk roadmovie - og så alligevel slet ikke.
Da ‘Call Me by Your Name’ udkom i 2017 med Timothée Chalamet og Armie Hammer i rollerne som henholdsvis Elio og Oliver, der under en sommer i Italien forelsker sig, blev den hurtigt dømt til at være en af de bedste film nogensinde, der med et fik alle til at ville leje en italiensk villa og spise friske ferskner.
Nu er Timotheé Chalamet, der siden sin medvirken i den populære film er blevet en af sin generations vigtigste skuespillere, og instruktøren bag, Luca Guadagnino, blevet forenet med filmen ‘Bones and All’. Og selvom Guadagnino igen tager fat i ung kærlighed i 1980’erne, så er det også noget nær den eneste fællesnævner.
I hovedrollerne er det det canadiske stjerneskud skuespilleren Taylor Russell, som high school-eleven Maren, der må forsøge sig at finde selv og sit ophav, efter hun har forsøgt at tage en bid – bogstaveligt talt – af sin skolekammerat. Her møder hun den rodløse Lee, spillet af Timotheé Chalamet, der deler en foruroligende tilstand med Maren, og sammen rejser de gennem USA.
Det lyder umiddelbart som en hyggelig og klassisk roadmovie, som du måske har set før i alt fra ‘Thelma and Louise’ til ‘Crossroads’. Men hvad gør filmen så anderledes? Vi har samlet fire gode grunde til, at du skal tage ind og se den nye film.
1. Taylor Russell
Selvom skuespiller Taylor Russell har godt gang i sin karriere med både hovedrollen i Netflix-serien ‘Lost in Space’ og flere amerikanske priser for sine præstationer bag sig, så er det ikke meget, vi ellers har set til den 18-årige canadier herhjemme.
Men det kan meget vel ændre sig, for hun er ikke til at få øjnene fra med sin overbevisende personificeringen af Maren i ‘Bones and All’, hvor hendes indlevelsesrige talent ikke er til at overse. Samtidig er kemien med kollegaen Timotheé Chalamet tydelig at mærke mellem dem, mens hun uden for skærmen i særdeleshed forstår at begå sig på røde løber, og meget hurtigt kunne blive næste års store stilikon.
2. Billedsiden
Trods sin makabre præmis er det, ikke overraskende, en bjergtagende billedside, filmen foregår i. Ikke nok med, at filmen får meget foræret af landskabet i USA’s midtvest, så går kameraføring, colour grading, natur og styling op i en højere enhed og gør filmen til en visuel stærk oplevelse, der på mange måder trækker tråde til filmen ‘Call Me by Your Name’. Særligt de små flashbacks og -forwards er visuelt appellerende på samme måde som et autentisk polaroidfoto.
3. Soundtracket
Ingen god film er komplet uden et godt soundtrack. Om så det er for at skabe kontrast til det visuelle eller for at opbygge en helt særlig stemning, så er det næsten uundværligt for at skabe en film, der føles fuldendt.
Med numre fra 80’er-ikoner som New Order, Kiss, Leonard Cohen og Duran Duran bliver du også transporteret direkte ind i Reagans USA, hvor soundtracket på smart vis symboliserer både ungdommens vildhed, kærlighedens dragende egenskab og hovedkarakterens ukontrollerbare trang.
4. Det bidende tvist
Der findes et væld af roadmovies med identitetsøgende teenagere, der tager rejsen gennem USA. Derfor er det også forfriskende at se en, hvor den klassiske kærlighedsfortælling er krydret med en morbid præmis, som vi ellers ikke er vant til at se hverken Guadagnino eller Chalamet lege med. Og det klæder dem begge.
Om Guadagnino har været lige lovlig inspireret af de kannibalistiske beskyldninger mod Armie Hammer, der spillede overfor Chalamet i ‘Call Me by Your Name’, og fik ham cancelled fra Hollywood, er svært ikke at gruble over, når du sidder i biografmørket. Så er du nysgerrig på, hvordan det ser ud, når en indie roadmovie kombineres med horror, vil du sikkert bide dig godt fast i ‘Bones and All’.
‘Bones and All’ har biografpremiere den 24. november 2022.