Efteråret banker på, men heldigvis indbyder temperaturen i september stadig til masser af aktiviteter og events, inden hjemmehyggen for alvor tager over til vinter. Kig med i ELLE Updaten og bliv klogere på hvad du skal fylde september ud med.
En ny måned skal bydes velkommen, og denne gang er det september, der står for skud.
Vi er klar til efterårets indtræden med alt, hvad det indebærer i form af hyggestunder i sensommersolen, der til sidst må overgive sig til fordel for blade i brændte nuancer.
Fyld måneden godt op med sjove events – vi skal både ud at samle skrald til fordel for miljøet, vi skal gå en masse i den gode sags tjeneste, og så skal vi nok også kigge forbi et lagersalg eller to, for det er jo den tid på året.
Læs også: Se hele H&M Studios A/W 2019-kollektion i efterårets smukkeste farvepalette.
Find kalenderen frem og skriv de mest spændende events ind – og find derefter den bedste makker i form af din veninde, kæreste, mor, med mindre du er sej og dyrker en solo-date?
Under alle omstændigheder: Lad os guide dig til hvad der sker i september i galleriet herunder:
Foto: PR
Baum und Pferdgarten lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 31. august kl. 09:00-19:00 og søndag den 1. september kl. 09.00-17.00.
Foto: PR
Bilfri søndag på Nørrebrogade
Over 25 foreninger og aktører rykker ud på gaden med masser af aktiviteter for store og små, når den sidste løber er løbet igennem Nørrebrogade til Copenhagen Half Marathon. Kom ned og vær med til den hyggeligste søndag eftermiddag på en bilfri Nørrebrogade, hvor der bl.a. er lagt op til at vejen skal males med kridt.
Hvor: Nørrebrogade, København.
Hvornår: Søndag den 15. september 2019 kl. 14:00-18:00.
Foto: PR
byBiehl
Smykkemærket byBiehl åbner den 12. september 2019 dørene op for deres flagship store nummer 2 – denne gang i Århus. Butikken skal ikke kun inspirere og give kunderne en unik oplevelse af byBiehl universet, men også tilbyde de århusianske kunder at shoppe varer, som ikke forhandles andre steder i Smilets by.
Hvor:
Hvornår: den 12. september 2019.
Foto: PR
CHART ART
Fredag d. 30. august slår Charlottenborg Kunsthal og Den Frie Udstillingsbygning dørene op til kunstmessen CHART, som for andet år i træk ikke kun udmærker sig ved at være en af Nordens førende kunst begivenheder, men også byder på en mindre designmesse. Glæd dig til byens bedste udstillinger og talks.
Hvor: CHART ART finder sted på Kunsthal Charlottenborg ved Kongens Nytorv, og CHART Design finder sted på Den Frie Udstillingsbygning, som ligger overfor Østerport Station.
Hvornår: 30. august til 1. september. Læs mere
HER .
Foto: PR
Designers Remix lagersalg
Hvor: Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Fredag d. 20. september kl. 10-20 og lørdag d. 21. september kl. 10-17.
Foto: PR
Ecco Walkathon
Hvert et skridt tæller, når Ecco med Ecco Walkathon går til fordel for Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne.
”Det er de små skridt, der tæller, uanset om du ønsker en mere aktiv livsstil, eller når du som ECCO ønsker, at stadig flere går med på trenden. Derfor gør du med din deltagelse i ECCO Walkathon ikke kun noget for din egen sundheds skyld, du gør også en forskel for SOS Børnebyerne og for Hjerteforeningen, som vi igen i år går til fordel for,” lyder det fra skogiganten, og vi kan kun opfordre til at binde de gode gåsko og sætte det ene ben foran det andet.
Hvor: København, Odense, Aarhus og Kolding.
Hvornår: Forskellige datoer i september.
Læs mere og køb din billet
HER .
Foto: PR
Gardenia og Shoe Biz lagersalg
Hvor: Bragesgade 5, 2200 København N.
Hvornår: Fredag d. 13. september kl. 16:00 - 20:00, lørdag d. 14. september kl. 10:00 - 18:00 og søndag d. 15. september kl. 10:00 - 17:00.
Foto: PR
Kvinde kend din magt
Til kvinde kend din magt stilles der skarpt på, hvilke udfordringer kvinder står over for i dag, og hvordan de har kæmpet sig til magten igennem historien. Aftenens tre gæster: Museumsinspektør Jeanette Varberg, professor Birgitte Possing og kulturredaktør og debattør Anne Sophia Hermansen giver deres perspektiv på kvinder i magtfulde positioner og forventninger til køn i fortiden, i dag og i fremtiden. Pris for deltagelse: 200 kr.
Hvor: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København K.
Hvornår: Tirsdag d. 10. september kl. 19:00-21:00 (dørene åbner 18:30).
Foto: PR
Six Ames lagersalg
Hvor: Nørrebrohallen, Nørrebrogade 208, 2200 København N.
Hvornår: Lørdag den 31. august kl. 09:00-19:00 og søndag den 1. september kl. 09.00-17.00.
Foto: PR
Besøg den nye Stella McCartney-butik og kom til åbningsevent
Group88 har udvidet med endnu et brand, og i den forbindelse genåbner den københavnske Stella McCartney-butik i nye smukke lokaler. Butikken er åben nu, så smut forbi og se den og den nuværende kollektion. Stella McCartney er jo kendt for sin bæredygtige designtilgang, og derfor er der naturligvis også brugt bæredygtige materialer i butikken. Fx er vægpanelerne lavet af valchromat og ’pels’stolene er faux fur. Den 14. september afholder Stella McCartney åbningsevent i butikken, hvor du er inviteret til bobler og DJ-toner.
Hvor: Butikken er åben nu. Åbningsevent: Lørdag den 14. september kl. 14:00-17:00.
Hvornår: Pilestræde/ I forbindelse med Illum på Østergade 52, København K.
Foto: PR
Tromborg lagersalg
Hvor: Amaliegade 16, 1. sal, 1256 København K.
Hvornår: Onsdag den 4. september 09:00-18:00.
Foto: PR
Vintage kilosalg
Find dine favorit-items blandt intet mindre end 2 tons vintage, retro og second hans tøj og køb dem på vægt. Det koster 250 kr. pr. kilo (hvilket i gennemsnit giver 4-6 items) og der er ingen minimumsvægt.
Hvor: DGI-byen, Sportshuset, Tietgensgade 65, 1704 København.
Hvornår: Fredag d. 6. september 2019 kl. 15:00-19:00 og lørdag d. 7. september 2019 kl. 11.00 - 15.00.
Foto: PR
World Clean Up Day med Vero Moda
Vero Moda støtter World Clean Up Day ved at invitere venner fra nær og fjern på porydning. Hjælp Vero Moda med at gøre den Aarhusianske natur ren og mød op i Ris Skov, hvor den vil stå på to timers skovoprydning samt forfriskninger.
Hvor: Salonvej 3, Ris Skov, Aarhus.
Hvornår: 21. september 2019 kl. 09.45-12.00. Tilmeld dig HER.
Foto: PR
Bottega Veneta åbner butik i København
Talk-of-town-brand Bottega Veneta slår dørene op for sin første flagskibsbutik i København, og du er hermed inviteret til cocktail-party på åbningsdagen, hvor du også får rig mulighed for at kigge nærmere på de smørbløde lædervarer.
Hvor: Pilestræde 4, 1112 København K.
Hvornår: Lørdag den 14. september 2019 kl. 14:00-17:00.
Foto: PR
Henrik Vibskov åbner ny butik
Efter 13 år på Krystalgade er det blevet tid til nye luftlag for Henrik Vibskov. Det kreative designunivers flytter til Gammel Mønt, og det fejres med et heldagsarrangement hvor butiksdesignet af Clover Studio vil blive præsenteret sammen med Henrik Vibskovs kunstværker “Radish Arm Charm”.
Hvor: Gammel Mønt 14, 1117 København K.
Hvornår: Fredag den 20. september fra 11.00-20.00 (der bliver serveret drinks fra kl 16.00).