Kan I høre det? Det er juleklokkerne, der kimer i det fjerne. Vi er netop trådt ind i december måned, og det betyder en hel måned med lutter hygge. Og ih, hvor har vi glædet os. Vi har samlet en masse hyggelige begivenheder til dig denne december, så tag et kig og find ud af, hvad du skal fylde din julemåned op med.
”Jingle bells, jingle bells…” Julesangene skal køre på repeat fra nu af og lige til juleaften. Julemåneden er kommet, og hvor har vi bare glædet os.
December er nemlig den hyggeligste måned og fyldt op med alle mulige fantastiske arrangementer. Vi har samlet en hel bunke til dig nedenfor, så find kalenderen frem og se, hvad du skal fylde din måned op med.
Er alle dine weekender fyldt op med gode juletraditioner, eller har du brug for lidt inspiration? Vi har nemlig en masse godt i gemmerne til dig.
Læs også: Sådan bliver din december måned .
Skal du opleve julen i Tivoli, hvor hele parken er fyldt med den smukkeste juleoppyntning? Skal du støtte Red Barnet ligesom Henrik Vibskov og finde den perfekte regnjakke til dig, din veninde eller søster? Eller skal du hoppe i den ekstra varme jakke og prøve den nye skøjtebane i hjertet af København?
Ja, mulighederne er mange, så gå du bare i krig herunder, hvor vi har samlet en masse gode julearrangementer til dig hele december.
Foto: PR
Jule-kalligrafi event i Burberry
Kom ind i Burberry-butikken i København og nyd et glas bobler, mens du får lavet en julehilsen - eller måske et til og fra kort - på fineste vis.
Hvor: Burberry, Østergade 21-23, 1100 København K.
Hvornår: Lørdag den 14. december 2019.
Foto: PR
Mulberry serverer drinks til din juleshopping
Besøg Mulberry og gør julegaveshoppingen endnu hyggeligere med en flot lyserød drink kaldet 'Mulberry Rose'.
Hvor: Mulberry, Østergade 13, København K.
Hvornår: Hver fredag og lørdag indtil jul fra kl. 15.00.
Skyd det nye år ind med italienske Famo
Hold din nytårsaften på en af Famo-restauranterne. De byder indenfor til en middag fyldt med luksuriøse, italienske trøfler og masser af kaviar - og selvfølgelig den allerbedste nytårsstemning. Bestil dit bord lige
her .
Hvor: Famo på Saxogade, Famo Metro på Øster Søgade og Carne på Gammel Kongevej.
Hvornår: Den 31. december 2019.
Foto: PR
FindersKeepers inviterer til julemarked i velgørenhedens tegn
FindersKeepers inviterer København til at komme i ægte Finders-julestemning i Kulturhuset i Indre By med julebanko, ønsketræer og perfekt mulighed for at få julegaverne i hus.
Hvor: Kulturhuset, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 København K.Hvornår: Lørdag den 14. december kl. 11.00-17.00 og søndag den 15. december 2019 kl. 11.00-17.00.
Foto: PR
Jul i Tivoli
Tivoli har netop taget hul på sin 25-års jubilæumssæson for Jul i Tivoli. Her har de tændt juletræet med 3.000 Swarovski-krystaller foran Nimb og glæder sig til at holde endnu en jul med alle deres gæster. Oplev blandt andet ’Snedronningen’ med musik af Oh Land og kostumer af Dronning Margrethe. Årets store forlystelsesnyhed, Mælkevejen. Og meget, meget mere.
Hvor: Tivoli i København.
Hvornår: Hele december og til den 5. januar 2020.
Foto: PR
Skøjtebane i hjertet af København
For enden af Nyhavn – bare et lille smut hen over inderhavnsbroen – finder man den Grønlandske Handels Plads på Christianshavn, hvor en ny skøjtebane er blevet opført. En helt særlig stemning spreder sig, når man ankommer til Broens nye skøjtebane, og du kan ikke andet end at komme i julestemning.
Hvor: Den Grønlandske Handels Plads på Christianshavn.
Hvornår: Hele december.
Foto: Årstiderne
En grøn jul med Aarstiderne
Aarstiderne har i år lavet en vegansk og en vegetarisk måltidskasse til juleaften. På den måde sparer du lidt på kødet og er med til at skære ned på CO2-udslippet. Læs mere om måltidskassen lige her.
Hvor: Køb din måltidskasse her.
Hvornår: Kasserne leveres enten den 21. eller den 22. december.
Foto: PR
Baileys lancerer Treatmas Bar og tyvstarter julen
Baileys cremede vanilje- og chokoladesmag er noget, mange af os forbinder med julen. I år tager den flødebaserede likør skridtet videre og lancerer en pop up-bar. Den kommer til at hedde Baileys Treatmas Bar, og her vil der blive serveret variationer af Baileys.
Hvor: Gemyse i Tivoli.
Hvornår: Fra den 30. november til den 29. december 2019 fra kl. 11.00-23.00.
Foto: PR
Kunstakademiskets Billedkunstskolers årlige julemarked på Charlottenborg
Tradition tro afholder Kunstakademiets Billedkunstskoler deres årlige julemarked, så kom og find dine julegaver og lun dig på den lækre glögg.
Hvor: Charlottenborg, Apollos Kantine.
Hvornår: Den 15. december 2019 kl. 11.00-17.00.
Foto: PR
Cartier åbner deres første butik i København
Endelig får vi lov til at opleve Cartiers luksuriøse univers, når de åbner en ny butik i København.
Hvor: I København – info følger.
Hvornår: Den 12. december 2019.
Foto: PR
Julemarked på Værnedamsvej og Tullinsgade
Værnedamsvej og Tullinsgade byder traditionen tro atter velkommen til byens hyggeligste julemarked. Kom og nyd en dag med boder fyldt med delikatesser, kunsthåndværk, tøj, antikviteter og meget mere.
Hvor: Værnedamsvej og Tullinsgade.
Hvornår: Den 7. december 2019 kl. 9.00-16.00.
Foto: PR
Henrik Vibskov støtter Red Barnet og lancerer bæredygtig regnjakke
Henrik Vibskov støtter for fjerde år Red Barnet og lancerer en bæredygtig regnjakke af 100% recycled polyester. Al overskuddet fra salget går til Red Barnets arbejde. Regnjakkerne findes både i børne- og voksenstørrelser. Køb din regnjakke
her .
Hvor: Regnjakken kan købes enten i Henrik Vibskov Boutique på Gammel Mønt 14 i København, i Henrik Vibskov Boutique på Broome Street 366 i New York eller på hjemmesiden.
Hvornår: Hele december.
Foto: PR
Brynekspert rykker ind i lufthavnen
Alle julerejsende kan få en behandling hos bryneksperten Kenny Anker, når han rykker salonen ind i Københavns Lufthavn den 5.-6. december 2019. Læs mere og book tid her.
Hvor: LookLab-universet i lufthavnens taxfree-område.
Hvornår: Den 5. og 6. december 2019.
Foto: Nespresso
Bæredygtigt butikskoncept får verdenspremiere i København
København bliver verdens første hovedstad, hvor Nespresso åbner deres nye butikskoncept, hvor særligt bæredygtighed er i fokus. Den nye boutique åbner den 4. december og byder på et væld af interaktive og sanselige oplevelser.
Hvor: Kristen Bernikows Gade 5, 1105 København K.
Hvornår: Den 4. december 2019.