ELLEs redaktionschef forklarer, hvorfor Audrey er et eviggyldigt stilikon
Audrey Hepburn, en af modehistoriens største stilikoner, ville være fyldt 84 år den 4. maj, 2013.
I den anledning har ELLE.dk taget en snak med ELLEs redaktionschef, Marie Louise Wedel Bruun, som er kæmpe fan af Audrey og er den med allermest Audrey-paratviden på redaktionen.
Hvad har Audrey Hepburn betydet for moden?
“Audrey Hepburn er for evigt forbundet med det elegante og utvungne; en tidløs enkelhed, som man altid kan falde tilbage på, hvis den aktuelle mode føles for aggressiv, ikke lige klæder en eller rammer ens smag.”
Hvorfor tror du, at hun stadig er et stilikon/er evigt aktuel?
“Hun er et eviggyldigt stilikon, fordi hendes look var der fra første færd. Enkelheden i ‘Prinsessen holder fridag’ (1953, red.) med det vide skørt med bredt bælte, espadriller med bindebånd og den kortærmede, hvide skjorte blev raffineret gennem tiden med couture-sager fra især vennen Givenchy, men looket var stadig komponeret ud fra enkelheden og troen på, at det er personen, der bærer tøjet, og ikke omvendt. Audrey havde kunnet gå i sæk og aske og stadig være yndig og elegant.”
Hvilke kendetegn har hendes stil? Hvad skal man investere i, hvis man vil kopiere den, og hvad er især aktuelt ved den lige nu?
“Kombiner det tætsiddende (aldrig stramme) med det grafiske – alt fra 7/8-bukser, flade sko og ærmeløse kjoler til prinsessefrakker og trenchcoats. Og meget gerne opsat ballerinahår. Man skal holde sig fra det rå og vulgære og gå efter det enkle, feminine og usexede. Men man skal altid vælge det moderne – Audrey var altid med på beatet, blot i en nedtonet, ren version af det trendbaserede. Hendes “ufarlige” og sødmefulde, men chikke og opdaterede look var medvirkende til, at både mænd og kvinder elskede hende.”
Hendes søn har netop fået udgivet bogen ‘Audrey in Rome’. Hvad handler den om, og hvorfor skal man læse den?
“Jeg læste om bogen i Harper’s Bazaar og Vanity Fair og bestilte den straks på Amazon – jeg kan slet ikke vente på, at den kommer! I bogen er et væld af aldrig før sete billeder af Audrey, som hun så ud i de år, hvor hun boede i Rom. Dels fik hun et livslangt crush på byen efter indspilningen af ‘Prinsessen holder fridag’ (‘Roman Holiday’, red.), dels blev hun gift med psykiateren Andrea Dotti, med hvem hun så fik sønnen Luca, der fortæller om sin smukke mor i bogen – bl.a. hvordan han ikke anede, at hun var en berømt skuespillerinde, før han en dag så nogle ældgamle spolefilm på et lærred hjemme i stuen, og hvordan hun nærmest levede af pasta med tomat og parmesan. Hvis man bliver, hvad man spiser, ved jeg godt, hvad jeg skal have til aftensmad!”