Du kender den måske fra de københavnske gader, men nu dyrker Pamela Anderson den også.
Har du fulgt med i Pamela Andersons liv, ved du nok, at der er løbet meget vand i åen siden 90’ernes Pamela. Én ting er det mere sobre no-makeop-look, stjernen dyrker, samt den mere klassiske garderobe og stil, hun har udskiftet den røde badedragt til fordel for, men derudover har Pandora-ambassadøren fundet sig selv på en helt ny måde i en hverdag, hvor hun bogstavelig talt selv har fingrene i mulden, når hun dyrker hjemmeavlede grøntsager samt laver surdej, dyrker sin rosenhave og går meget op i selvkærlighed – og nu lader alt til, at også hendes frisure er hoppet med på denne “friske start”, som hun tidligere har udtalt, at hun havde brug for efter sine vilde årtier.
Under mandagens Met Gala var det nemlig ikke kun Rihanna, der havde en surprice med på den røde løber, Pamela Anderson trådte også ud på løberen med et helt nyt look. Ud over at stjernen havde ladet de lange lokker falde, havde hun også lavet en helt ny tiløjelse i form af et pandehår. Det helt korte af slagsen.

Pamela Anderson præsenterede sin nye frisure til Met Gala i år.
I København kender vi nok mest det helt kortskårne pandehår, som skærer midt på panden, og som du måske bedre kender som ‘micro bangs’, fra den hipster-agtige frisure, som flere både unge kvinder og mænd på modig vis har ladet sig klippe.
Men, i virkeligheden er det faktisk slet ikke en moderne hipster-ting at klippe micro bangs, for hvis vi skruer tiden tilbage til barok- og renæssance-konger og -dronninger, var det nemlig det korte pandehår, der dominerede disse tiders hårfrisurer.
Igen 50’erne kom frisuren for alvor tilbage på tegnebrættet, da tidens store ikon Audrey Hepburn også dyrkede frisuren, og måske er det netop derfra, Anderson har fået sin inspiration – hun har nemlig tidligere nævnt, at Grace Kelly, som også var et 50’er-ikon, er en af hendes inspirationskilder.