Celebrity

Nu kan du leje britisk prinsesses private hjem på Airbnb – og det er faktisk til at betale

- 14/08/2020

Har du (også) altid drømt om at føle dig lidt royal – og leve i samme omstændigheder som en ægte prinsesse? Det kan du få chancen for nu, da den britiske prinsesse Beatrice udlejer sit private hjem i Italien på Airbnb. Se hvordan du kan booke det her.

Det er ikke længe siden, at hele verden modtog nyheden om, at den britiske prinsesse Beatrice havde fået sin ægtemand, Edoardo Mapelli Mozzi, ved et hemmeligt bryllup d. 17. juli 2020.

Nu er der igen nyheder fra parrets side – og denne gang kan du leje deres private og æstetiske villa i Italien på Airbnb. 

Det royale par har netop valgt at udleje deres historiske Villa Mapelli Mozzi, som er et idyllisk palads, der er lokaliseret i Italien. Nærmere bestemt er villaen placeret i området omkring Castatenovo – og ligger derfor kun en lille time væk fra storbyen Milano. 

Den gule, italienske villa består af intet mindre end 15 soveværelser, 11 badeværelser – og kan huse helt op til 34 gæster. I villaen er der kælet for detaljerne, hvilket afspejles i form af de ternede gulve, de franske døre og de store, smukke lysekroner. Så overvejer du – og din familie at tage på et royalt trip til Italien, eller mangler I en location til jeres bryllup – så er dette værd at overveje!

Villaen byder desuden på en stor swimmingpool og er placeret i grønne omgivelser. What’s not to like? 

Læs også: Bella Hadid har netop købt en newyorker penthouse af dansk iværksætter 

Du kan booke hele herligheden – og læse meget mere om alle de luksuriøse faciliteter, som villaen tilbyder på Airbnb HER

Prisen for en overnatning er ca. 6.700 danske kroner, og du kan overveje, om det er pengene værd, mens du ser flere billeder fra Villa Mapelli Mozzi i nedenstående galleri. 

Psst! Dividerer du de 6.700 kroner med 34 (antallet af gæster, der er plads til) koster en overnatning kun 200 kroner pr. person. Så ring lige til dine 33 nærmeste venner og book!