Celebrity

Kim Kardashian ønsker officielt ikke længere at hedde ‘West’

- 14/12/2021

Kim Kardashian har taget endnu et stort skridt i retningen af singlelivet. Midt i den igangværende skilsmissesag har hun nemlig søgt om at komme af med ’West’ som sit efternavn.

Det ser ud til, at Kim Kardashian officielt er klar til at sætte det sidste punktum i hende og Ye Wests, tidligere kendt som Kanye West, forhold.

Kim har nemlig officielt søgt om at ændre sin civilstatus til single og i den forbindelse slippe ‘West’ som efternavn, så hun igen får sit pigenavn Kim Kardashian.

Læs ogå

Dette designerbrand har Kim Kardashian kastet sin kærlighed over

Kim traf denne beslutning den 10. december – bare én dag efter, Ye skulle have forsøgt (igen) at vinde hende tilbage.

Ifølge det engelske Cosmopolitan har den mandlige rapper af flere omgange forsøgt at overbevise realitystjernen om, de to er rette for hinanden.

Det siges også, at han for nylig i al offentlighed har tryglet hende om at tage ham tilbage. Det skete under en velgørenhedskoncert den 9. december, hvor han under sin optræden ændrede teksten i en af sine sange til: “I need you to run back to me” og tilføjede: “More specially, Kimberly”.

Kim søgte om skilsmisse tilbage i februar 2021 efter at have været gift med Ye i knap 7 år. Kim købte ligeledes Ye ud af deres fælles hjem i Hidden Hills, Californien i oktober 2021.

På nuværende tidspunkt er parret dog stadig i fuld gang med at forhandle om forældremyndigheden over deres fire børn, North, Saint, Chicago og Psalm.

Læs ogå

Denne Kardashian jeans-reklame må du ikke se på TV

Det virker altså ikke nødvendigvis til, at Ye er helt færdig med Kim, men alligevel er det for nyligt blevet offentliggjort, at Kim er færdig med Ye – hun har nemlig fået øjnene op for Pete Davidson, som hun er blevet spottet på en del dates sammen med.

Så sent som den 21. november blev de to set sammen på en romantisk date på den italienske restaurant, Giorgio Baldi, i Santa Monica, Californien.

Det har været lidt af et mysterium, hvorvidt Kim og Ye stadig var sammen eller ej – særligt efter Kim dukkede op i en brudekjole til Yes lanceringsfest i august 2021 – men nu lader det til at parret officielt er et overstået kapitel. Det vidner Pete Davidson og Kims ansøgning om navneændring i hvert fald om.