Celebrity

Karl Lagerfeld: Det er meningsløst at træne

- 16/12/2013

Designeren Lagerfeld hader at træne og mener, at det er meget lettere at holde sig slank ved at skære fedtet ud af kosten.

Den 80-årige designer Karl Lagerfeld mener, at træning er noget af det kedeligste, der findes. Designeren tabte sig 40 kilo for ti år siden, da han overgik til en streng kostplan bestående af dampede grøntsager og Coca-Cola light, og i dag kunne han ikke tænke sig det anderledes.

“Ingen ost, ingen smør – intet. Men jeg er helt tilfreds med det. Mine kokke er fantastiske, så det smager dejligt,” siger Lagerfeld til det britiske magasin InStyle.

Karl Lagerfeld mener, at livet er for kort til sociale medier. Læs hvorfor her

Men træningen lader han altså andre om, for selv kan han ikke finde den store mening i det.

“Folk der er besatte af træning er hjernevaskede. Det er kedeligt. Folk træner, fordi de spiser meget. Jeg spiser ikke så meget, så jeg har ikke meget, jeg skal af med,” siger han.

Læs hvorfor Lagerfeld aldrig går uden solbriller her

Når det gælder om at slappe af, så er Karl Lagerfeld ikke tilhænger af at rejse, fordi han betegner det som et mareridt.

“Det er ikke et eventyr mere. Alt er skabt til at tilfredsstille turisters smag. Jeg er ikke en ferie-person. Jeg forbereder kollektionerne. Jeg læser. Jeg er ikke på en båd i solen. Det er mine ofre, der er på ferie – ikke mig,” siger Lagerfeld med hentydning til sine ansatte.

Samtidig afslørede designeren, at han ikke har tid til sociale medier til trods for, at han er ejer af fire iPhones, og at hans kat Choupette har sine egen iPad.