Jennifer har tjent 130 millioner på at bo i sit hus i 5 år ...
Siden Angelina Jolie og hendes børneflok kom imellem Jennifer Aniston og hendes ægteskab med Brad Pitt, har pressen verden over side op og side ned haft ondt af den nu 42-årige skuespillerinde, som ikke har haft super-meget helt i sprøjten, når det kom til at finde en ny mand.
Én ting har Aniston dog haft helt styr på, nemlig sin karriere.
Hun har sat sig godt og solidt på rollen som den kønne, sjove pige i diverse romantiske komedier, og selvom mange måske ville mene, at det er en mere useriøs vej at gå fremfor at blive taget seriøst i store, Oscar-værdige roller, så må alle erkende, at hun gør det godt – og hun tjener penge på det!
I 2006 købte Jennifer Aniston et hus i Beverly Hills på hele 830 kvadratmeter, og dengang betalte hun det, der svarer til 70 millioner kroner for herligheden.
Dette domicil, som tæller blandt andre kollegaen Leonardo Dicaprio blandt sine naboer, har hun netop solgt igen med en anseelig fortjeneste, da hun har scoret ikke mindre en 200 millioner danske kroner i hussalget!
VIND ELLEs goodiebag til 17.000 kr. – En Proenza Schouler-taske fuld af Tromborg-produkter.
Da skuespillerinden havde fejret salget med en afskedsfest med vennerne, hoppede hun ombord på et fly og strøg til Hawaii med kæresten Justin Theroux (som i øvrigt ikke er nogen torn i øjet…).
Vi skal love for, at lykken ser ud til at være vendt for frk. Aniston! Det klæder hende, og vi under hende det!
Enkelte medier har spekuleret i, om de to love birds er draget til Hawaii for at blive gift…?
Det vil vi lade fremtiden spå om – men vi skynder os selvfølgelig at fortælle jer om det, så snart vi ved mere!
Læs også: Amy Winehouse havde en datter …
Justin Theroux
Justin Theroux og Jennifer Aniston i Londons Lufthavn.