'Emojipedia' lyder som en rigtig dårlig joke, men det er faktisk en velbesøgt hjemmeside, der lever i bedste velgående, og hvis man bruger dette noget atypiske og særdeles komiske leksion, kan man faktisk blive klogere på, hvad de emojis, som efterhånden har overtaget en stor del af vores kommunikation med hinanden og gjort ord overflødige, rent faktisk betyder... Er du lidt nysgerrig? Så se med lige her!
Vi bruger efterhånden emojis mere end vi bruger fuldendte sætninger. Emojierne har overtaget en kolossal stor del af vores kommunikation med hinanden, og er gået hen og blevet et sprog for sig selv.
Men hvor godt kender vi egentlig det nyetablerede og verdensomspændende sprog? Det er et ganske selvlært sprog, så om vi har forstået al dets grammatik helt korrekt, er jo i virkeligheden ikke til at sige?
Selvom det mest af alt lyder som en rigtig dårlig joke, så er Emojipedia.org en ganske velfungerende og velbesøgt hjemmeside, hvor man kan slå op i et emoji-leksion og finde svaret på, hvad de forskellige emojis i virkeligheden betyder.
Vi har set lidt nærmere på nogle af de emojis, som ofte bliver brugt i forskellige sammenhænge, og vi fik noget af et wake-up-call!
De emojis, som vi tror, vi bruger til at beskrive én specifik følelse, tanke, handling eller noget andet, kan nemlig sagtens vise sig at have en helt anden betydning, end ellers antaget…
Se med i galleriet, og få en forklaring på, hvad de (sommetider mistolkede) emojis rent faktisk betyder.
Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.
Det troede vi, den betød: ''Whatever, fuck det!''Det betyder den rent faktisk:
To åbne hænder, der repræsenterer åbenhed eller optakt til et knus
Det troede vi, den betød:
Dansende tvillinger eller tætte veninder
Det betyder den rent faktisk:
Playboy bunnies med bunny-ører, der er et symbol for attraktive kvinder
Det troede vi, den betød:
Musikhus
Det betyder den rent faktisk:
Et europæisk postkontor
Det troede vi, den betød: ''Jeg er så ked af det''Det betyder den rent faktisk:
Skuffet, men alligevel lettet ansigt, som sveder en smule fra over øjenbrynet på grund af en stresset situation
Det troede vi, den betød: ''Jeg er bange. Jeg tror lige, jeg så et spøgelse''Det betyder den rent faktisk:
Et ansigt uden mund, der repræsenterer stilhed.
Det troede vi, den betød: ''Tak'' eller ''Jeg er meget taknemmelig''Det betyder den rent faktisk:
High-five
Det troede vi, den betød: ''Push-ups er godt nok hårdt''Det betyder den rent faktisk:
En mand, der dukker med dyb respekt for den person, han bøjer sig for.
Det troede vi, den betød:
Et lejlighedskompleks
Det betyder den rent faktisk:
Et stort indkøbscenter med alt fra madvarer til tekstiler, bøger osv.
Det troede vi, den betød:
Stop! Hertil og ikke længere
Det betyder den rent faktisk:
Anger - og vredessymbol
Det troede vi, den betød: ''Jeg græder så meget, så jeg har snot ud af næsen''Det betyder den rent faktisk:
Træt ansigt, som savler lidt og sover dybt
Det troede vi, den betød:
Duck lips
Det betyder den rent faktisk:
Et kyssende og/eller fløjtende ansigt, som repræsenterer uskyldighed, som f.eks. ''Jeg lader som om, det ikke var mig, der gjorde det''
Det troede vi, den betød:
Sporty skønhedsdronning
Det betyder den rent faktisk:
Løbetrøje, som (af ukendte grunde) har et skærf på
Det troede vi, den betød: ''Jeg forstår det ikke''Det betyder den rent faktisk:
En pige med armene over hovedet, som laver et 'OK'-tegn med hele sin krop - Også en betegnelse for en ballarina
Det troede vi, den betød: ''Jeg så lige noget helt vildt''Det betyder den rent faktisk:
Forbløffet og chokeret ansigt
Det troede vi, den betød:
En kriminel person
Det betyder den rent faktisk:
En general profil af en person, som ofte bliver brugt til interface design eller til at repræsentere en bruger på eksempelvis sociale medier
Det troede vi, den betød: ''Jeg ved snart ikke noget mere, altså...'' eller ''Værsgo''Det betyder den rent faktisk:
En pige, der holder sin hånd oppe, som arbejder i en reception eller på et informationskontor