Har man bare fulgt lidt på de sociale medier de sidste par dage, har man ikke kunnet undgå at spotte, at kendisser som Cara Delevingne og Adele lavede W-tegn. Og det er der en helt særlig grund til...
Den 22. marts 2017 blev den årlige World Water Day afholdt, og på de sociale medier støttede en række kendisser op om det gode formål ved at lave W-tegn og sprede budskabet.
Læs også: #Vogue125: Dét vidste du ikke om Vogues supermodeller
Hvert år afsættes den 22. marts nemlig til at sætte fokus på, hvordan vi tackler vandkrisen, som efterlader over 663 millioner mennesker verden over uden daglig adgang til vand. Dette års tema handler om vandspild – for størstedelen af det vand, vi bruger, ryger direkte ud i naturen uden at blive renset eller genanvendt. Målet er at udnytte den værdifulde ressource og halvere mængden af spildevand til gavn for alle.
Denne fine kampagne støttede en række kendisser som Adele, Cara Delevingne, Bono fra U2, Emma Stone og Ed Sheran op om ved at dele W-tegn og give deres støtte til projektet. Og tidligere har stjerner som Beyoncé, Jay Z, Lady Gaga og Katy Perry også støttet kampagnen. Vi er vilde med det!
Se med i galleriet, hvor vi har samlet stjernernes støtte de sidste par år i anledningen af World Water Day…













