Vogues martsnummer er dedikeret til diversitet og fejrer samtidig magasinets 125 års fødselsdag med en syv af modens hotteste modeller. I forbindelse med skydningen af det ikoniske forsidebillede, løfter supermodellerne i en video for Vogue sløret for nogle ting, du helt sikkert ikke vidste om dem. Få svarene her...
Kendall Jenner, Gigi Hadid, Adwoa Aboah, Ashley Graham, Imaan Hammam, Liu Wen og Vittoria Ceretti på én forside? Den er god nok. Til skydningen af forsidebilledet til Vogues martsnummer var supermodellerne samlet for at hylde diversitet og fejre Vogues 125 års fødselsdag – og resultatet er intet mindre end fantastisk.
Læs også: Realisme har indtaget modebilledet
Vogues forside har i den grad ført omtale med sig – både på grund af det yderst fine budskab om at hylde skønhedens mange ansigter, men den har også høstet kritik.
Ashley Graham er én af de hotteste plus size-modeller i øjeblikket, og hun beviser i den grad, at skønhed kommer i alle størrelser. Og netop fordi hun er et bevis på en forfriskende diversitet i modebilledet, har Vogue modtaget kritik for Ashley Grahams posering, som skjuler størrelsen på hendes lår. Hun har dog efterfølgende udtalt, at Vogue ikke havde instrueret hende i at stå på en særlig måde for at syne mindre.
På dagen for skydningen fik topmodellerne mulighed for at stille spørgsmål til hinanden, og dét har Vogue lavet en cool video ud af. I videoen afslører Gigi Hadid blandt andet, at hvis hun ikke var model, ville hun forhåbentlig gå i skole og spille volleyball. Og hvis Adwoa Aboahs liv skulle portrættes i en film, ville hun vælge Morgan Freeman til at spille sin karakter.
Vil du vide, hvilken tatovering Kendall Jenner ville give Gigi Hadid, eller hvad Ashley Graham er dårlig til, så se med i videoen nedenfor.