I forbindelse med Kvindernes internationale kampdag, giver vi dig her fem podcasts med seje kvinder, der kan inspirere dig og give dig ny viden om kvinder og deres historier.
Vi er igen havnet i en tid, hvor der er skarpt fokus på ligestilling og køn. I en genopstået MeToo-debat og oven på den nye samtykkelovgivning, er kvinders rettigheder et emne, der er på manges læber.
På Kvindernes internationale kampdag, er kvinders rettigheder et emne, der lægger op til, at historier og nye perspektiver på emnet også bliver sat i fokus og fortalt videre på det populære lydformat, podcasten.
Læs også: Sådan støtter 4 brands Kvindernes Internationale Kampdag
ELLE har derfor i galleriet herunder samlet fem nye og højaktuelle podcasts på Podimo, der kan inspirere dig og give dig ny viden om kvinder og deres historier.
Foto: PR
1. De glemte kvinder fra Juárez
I en af de farligste mexicanske grænsebyer i verden, Ciudad Juárez, er hundredvis af unge kvinder forsvundet. Men hvad er der egentlig sket med dem? Mange er blevet fundet i massegrave, nogle med underlige symboler indgraveret på deres kroppe og nogle med snørrebånd strammet om deres hænder. Mange har forsøgt at opklare, hvem der stod bag disse forbrydelser, men det er endnu uopklaret.
I podcasten ’De glemte kvinder fra Juárex’ sidder Ane Cortzen bag mikrofonen. Hun ønsker med podcasten at dykke dybere ned i, hvad der skete med kvinderne i håb om, at komme tættere på sandheden. Hun fortæller samtidig den sande beretning om kvinderne, som siden starten af 1990’erne er blevet bortført, voldtaget og dræbt i den mexicanske grænseby, samt om det kvindehad, der generelt er i Mexico og resten af verden.
Premiere på Podimo den 8. marts 2021.
Foto: PR
2. Kvinde kend din historie
Det lyder utroligt, men kun 0,5% af den samlede nedskrevne verdenshistorie handler om kvinder. Men i podcasten ’Kvinde kend din historie’ skrives kvinderne endelig ind i historien, når historiker og vært Gry Jexen i selskab med forskellige gæster stiller skarpt på betydningsfulde, men oversete kvinder, og giver dem den plads i historien, de fortjener.
Lige nu er anden sæson tilgængeligt. Tredje sæson er på vej foråret 2021.
Foto: PR
3. Kvindelige Spioner
Kvindeskæbner under brandvarme verdenskrige og kolde perioder, fra de russiske femme fatales til nordkoreanske snigmordere. De kvindelige spioner bliver ofte overset, selvom de riskikerer livet for deres land.
Podcasten ’Kvindelige Spioner’ er for dig, der ved, at mod og handkraft ikke har noget køn. Historierne i podcastserien er baseret på en lang række historiske kilder, avisartikler og biografier.
Premiere på Podimo den 11. februar 2021.
Foto: PR
4. Rebel girls
Godnathistorier plejer at starte med ”der var engang” og handler ofte om prinser og prinsesser. Hvorfor er der ikke flere historier om rebelske, stærke piger? Det er nu blevet tid til at fortælle godnathistorer om historiske kvinder, der er sejere end eventyrprinsesser.
I den nye podcast ’Godnathistorier for rebelske piger’ er der fokus på bemærkelsesværdige kvinder og deres usædvanlige liv, som maleren Frida Kahlo og spionen Virginia Hall.
Bag mikrofonen lægger kendte kvinder stemme til nogle af de mest bemærkelsesværdige kvinder gennem historien – heriblandt Johanne Smith Nielsen, Emma Holten, Natascha Al-Hariri, Lone Frank og Lene Gammelgaard, der alle personligt kan relatere til de rebelske kvinders historie, som de nu fortæller videre.
Premiere på Podimo den 8. marts 2021.
Foto: PR
5. Verdens værste år
Podcasten ’Verdens værste år’ med værtsparret Julie og Thomas tager udgangspunkt i, at 2020 for mange har været et forfærdeligt år. Men hvad har egentlig været de allerværste år i verdenshistorien?
Det er netop dét spørgsmål, som gæst Mette Byriel har sat sig for at finde svaret på. I forbindelse med Kvindernes Kampdag stiller Julie, Thomas og Mette skarpt på netop kvindernes værste år historiemæssigt; årerne med de danske heksejagte, hvor mange uskyldige kvinder blev brændt på bålet. Værterne sætter primært fokus på år 1589, hvor heksejagten i Danmark for alvor begyndte.
Kvindernes Kampdag-edition på Podimo den 8. marts 2021.
Læs også: Venindebog – 20 spørgsmål til Camille Brinch