Den 29-årige sangeringe, Anya, er pladeaktuel med debutalbummet ’Faith’, der ifølge hende selv er et skarptskåret popalbum med sørgelige sange i en festlig indpakning. Anya har aldrig før delt grunden til det sørgelige grundlag, men ELLE mødte hende til en ærlig snak...
Den 29-årige dansk/amerikanske sangerinde, Anya, er pladeaktuel med debutalbummet ’Faith’.
Sang har nærmest altid løbet i sangerindens årer, og den livslange passion forløses nu i de 12 sange, der ligger klar.
Men Anya – eller som sygesikringsbeviset foreskriver det: Anja Pil Christoffersen – er ikke ”bare” sangerinde. Mens hun har færdiggjort albummet, afsluttede hun også en kandidat i jura, og det blev da også et til år på journaliststudiet undervejs.
Det er vigtigt for Anya ikke at definere sig selv som én ting. Hun har nemlig flere (måske endda modstridende) sider, men heldigvis kan man sagtens både være popsangerinde og jurist iført sneakers og fine skjorter.
Læs også: Drew: “Formålet er at finde nogen derude, som har det ligesom mig”
Debutalbummet ’Faith’ er på gaden, og i den forbindelse mødte ELLE Anya til en snak om tankerne bag og vejen dertil.
Lige præcis historien bag titelmelodien, ‘Faith’, har Anya aldrig delt før, men her får du et eksklusivt kig ind i tankerne bag den følsomme sang.
Vil du i øvrigt vide, hvordan Anya vidste, at musikken skulle være en levevej, og hvordan man færdiggør et speciale og et album samtidig? Vi spurgte hende…
Fortæl lidt om dig selv og hvad du har lavet indtil nu?
Jeg hedder Anja Pil Christoffersen, når jeg er civil, og Anya som artist. Jeg er 29 år og oprindeligt fra Næstved, men bor i dag på Nørrebro sammen med min kæreste. Jeg lever af at lave musik, men jeg arbejder også deltid som jurist, hvor jeg har speciale i musikrettigheder. Så på en eller anden måde er musik hele mit liv. Når jeg ikke laver musik og indspiller, så hører jeg musik eller arbejder med musikrettigheder. Og så er jeg et stort familiemenneske – jeg er en ud af fire søskende.
Hvornår begyndte du at synge?
Jeg begyndte at synge, da jeg var tre år, men der var det mest i barnevognen, hvor jeg sang de sange, som min mor havde sunget for mig. Begge mine søstre og min mor sang, da jeg var lille, så det har altid været en del af mit liv. Jeg kan huske engang, min mor og mine søstre skulle ud og spille, hvor de øvede Elvis’ ”I can’t help falling in love with you”, hvor jeg gik og sang med derhjemme, og så sang jeg en overstemme, som jeg sikkert havde hørt dem synge, hvor de blev meget imponerede over, at jeg forstod harmonierne på den måde. Jeg tror, jeg var seks-syv år på det tidspunkt. Da jeg så begyndte at skrive sange, som mine venner kunne lide, gik det nok også op for mig, at jeg havde et eller andet.
Hvornår fandt du ud af, at du skulle gøre noget professionelt ud af at synge?
Jeg begyndte til sangundervisning som ung teenager og fandt bare ud af, at det var der min kreativitet var stærkest. Jeg elskede at synge, men jeg troede aldrig, det var noget, jeg skulle gøre professionelt, så jeg flyttede til Aarhus for at læse en kandidat i journalistik, men der mødte jeg så nogle mennesker fra musikbranchen, der gjorde, at jeg begyndte at overveje musikken mere professionelt. Det er svært at sige, præcis hvornår det blev ”alvor”, for jeg føler bare, at jeg har ladet mig rive med af det på en god måde. Det var så stærk en drøm inde i mig, og da det så lige pludseligt blev muligt, smed jeg alt, jeg havde i hænderne og flyttede tilbage til København.
Du har uddannet dig som jurist, samtidig med at du har begyndt en karriere som sangerinde. Hvordan jonglerer man de to ting på en gang?
I 2014 smed jeg alt, jeg havde i hænderne og gik all in på musikken i nogle år. Men på et tidspunkt fik jeg også lyst til at dyrke min akademiske side, som også er stærk hos mig, jeg elsker at læse. Så jeg besluttede mig for at gøre min jurakandidat færdig. Min uddannelseshistorik er lidt kringlet. Jeg tog først en bachelor i jura og læste også et år af kandidaten derefter, men jeg syntes, det var for kedeligt, så jeg flyttede til Aarhus for at læse en kandidat i journalistik, som jeg så også droppede efter et år på grund af musikken. Da jeg så havde spillet musik i nogle år derefter, gjorde jeg min kandidat i jura færdig. Jeg færdiggjorde mit speciale og mit album på samme tid, så jeg havde faktisk to fuldtidsjobs på en gang. Jeg stod op klokken 07.00 og skrev speciale, indtil min telefon begyndte at ringe med musikting, og så skrev jeg igen om aftenen. Det har været virkelig hårdt, men det har lært mig, at jeg ikke behøver at se mig selv som én ting. Jeg er ikke kun musiker, jeg er også akademiker. Det er vigtigt at give sig selv den frihed, men det er hårdt at være det hele på en gang. Jeg var så lettet, da jeg afleverede speciale, men det var virkelig også bare et skulderklap, jeg havde brug for at give mig selv. Og man kommer jo igennem det.
Skal du så være jurist eller sangerinde eller begge dele?
Jeg skal være begge dele. Det er blevet mit mantra, at man sagtens kan være begge dele, hvis det er det, man vil. Man kan helt sikkert også være mor oveni på et tidspunkt. Man skal ikke begrænse sig selv, så jeg skal være det hele.
Dit første album, Faith, er lige udkommet. Fortæl om det!
Det har været to og et halvt år undervejs, så jeg glæder mig bare så meget til at vise det. Det er et skarptskåret popalbum med masser af dybde og alvor samtidig. Jeg synes, der er rigtig mange sange, som betyder meget for mig. Titelnummeret ’Faith’ har jeg skrevet helt alene, og det er på en måde hjertet i albummet. Jeg synes, det er det bedste nummer, det er også derfor, jeg har valgt det som titelnummer. Alle de andre sange udspringer på en måde fra den oplevelse, der ligger til grund for ’Faith’.
Hvad var det for en oplevelse?
Den handler om… Gud den her historie har jeg aldrig fortalt før… den handler om en meget livsændrende hændelse i mit liv, hvor jeg på én gang mistede hele min tillid – min Faith – til kærlighed og til alt det, jeg troede, mit liv var bygget op omkring. Jeg tror godt, man kan regne ud, hvad der er sket, når man hører sangen. Det er også derfor, mange af teksterne er lidt sørgelige, men der er dualitet i dem, fordi de kommer i en festlig pakke.
Vi har jo blandt andet set dig optræde ved Vild Med Dans-finalen, semifinalen i Danmark Har Talent og til Året Der Gik. Er drømmen at blive Danmarks næste popprinsesse?
Popdronning! Eller popkonge! Men vi skal ud af det der med, at der er én kunstner, der sidder på tronen. Medina har for eksempel siddet på poptronen i mange år, men lige nu er der bare så mange fede kvindelige danske artister, så jeg tror, vi skal vænne os til en trone med 10 pladser. Jeg vil gerne være en ud af mange danske kvindelige artister, der fyrer den af. Men jeg er fuldt ud klar på at omfavne popverdenen med alt, hvad det indebærer.
Du har tidligere udtalt, at du går meget op i politikken omkring kvinder i musikbranchen. Hvordan står den i dag? Og hvad kan gøres bedre?
Den står sindssygt godt, jeg synes virkelig der sker nogle fede ting, og der er stor udvikling i det. Fallulah har gang i det her ‘Hej Søster’, som er et koncept, der virkelig opmuntrer til søsterkærlighed. Jada stiller sig op til P3 Guld og takker alle de kvinder, som hun har været inspireret af. Vi skal tale mere om det, og vi skal ikke være bange for at blive kaldt rødstrømper. 80% af Koda-udbetalingerne går stadig til mænd, så der er jo et problem i forhold til dominans og ligestilling i den danske musikbranche, som jeg tænker, jeg skal være med at til lave om på. Jeg er jo helt klart feminist, og det handler ikke om at hade mænd, det handler bare om, at alle skal have lige muligheder.
Hvilke kvinder ser du selv op til?
Der er mange! Jeg ser rigtig meget op til min mor og mine søstre og kigger meget på dem, i forhold til hvilket menneske jeg gerne vil være. Jeg ser rigtig meget op til kvinder, der tør stille sig selv ud i et sårbart lys for at udrette noget. Jeg ser op til mange kvinder i politik, fordi de virkelig tør på trods af alt den modstand, de møder. Jeg ser op til mange kvindelige musikere som for eksempel Solange – hun er beviset på, at man godt kan få succes med noget, selvom man ikke gør det på den måde, som alle forventer.
Hvordan vil du beskrive din personlige stil?
Spørgsmålet er om jeg har en… Jeg tror, den er casual. Den er nok urban casual med et tvist af preppy. Jeg har helt klart en side af mig, som godt kan lide at gå med skjorter og føle mig lidt bossy, men så kombinerer jeg det med jeans og sneakers og får det til at clashe lidt. Jeg elsker også feminine kjoler og høje hæle, men er jeg jo også street. Men det taler jo også ind i mit mantra om, at man ikke behøver at være én ting. Jeg kan jo sagtens elske alle mine facetter.
Hvad indebærer fremtidsdrømmene?
Den nærmest fremtid indebærer en efterårsturne, hvor vi skal rundt i hele landet og spille det nye album. Men i den mere fjerne fremtid er der bare så mange ting, jeg gerne vil. Jeg vil gerne blive ved med at udgive musik, og jeg vil gerne prøve at udgive noget på dansk. Jeg vil gerne prøve at bo i Japan, men jeg skal helt klart også være ’bad ass’ jurist. Så vil jeg gerne have en hel masse børn. Jeg tror, fremtiden bliver travl og god og fyldt med kærlighed.
