Kultur

20 spørgsmål til Alice Brunsø

- 02/07/2021

Hvad gør dig genert? Dit bedste køb nogensinde? Har du et styling-tip? Og hvad er din guilty pleasure? Alt det og meget mere kan du få svaret på fra nogle af de sjove, skøre, cool, skarpe og lækre damer, vi beundrer her på ELLE.

Du kender sikkert venindebogen fra din barn- og ungdom, hvor små hemmeligheder og skøre tanker blev skrevet ned og delt med resten af venindeflokken.

Læs også: 21 spørgsmål til Maria Fantino

Den har vi ELLE-ficeret, og hvis du har lyst til at læse om de andre inspirerende kvinder, som vi allerede har haft besøg af her på domænet, så klik ind på Sus WilkinsMie JuelSophia RoeEmilie LiljaFrederikke LegaardLaura LawaetzRebecca LaudrupCathrine Widunok Wichmand, Sille HenningJosephine HøjbjergBea FagerholtBarbara GullsteinMelissa BechSidsel AllingJosephine BredstedFrederikke ToftsøOh LandsTrine KjærHelene SkytteCecilie IngdalNina SandbechChristel WintherAmanda NørgaardJeanette MadsenChloé MonchampAnne JohannsenHanna StefanssonKarla AlajdiLaura LynggaardAnnabel RosendahlSimone NoaSarah RohdeAnna ReinholdtsLaura JulieJosephine AakroghSofia LynggardAnna WinckElla KarbergCecilie MoosgaardGun-Britt ZellerJulie Lillelund LangerThora ValdimarsdóttirsStephanie VisbjergJanka PollianiChristine Sofie JohansensRegitze ChristensenAlona VibeTina MariaBarbara EgholmVictoria Saceanu GregersenKaroline DallHella JoofsLotte MørchsBex Fagerholt, Fatimah GabriellaCaroline CorinthJohanne Brostrøm , Frederikke BraschMaria KragmannEmily SalomonEmilie HelmstedtCecilie Haugaard, Amalie FischerDrew SycamoreStine GoyaFreja WewerMarianne TheodorsenCamille BrinchMaria FantinoClaudia BhimraSanne CigaleLiv WinterChristine Egholm, Ida-SophiaSigne WennebergUlrikke Høyer, Freja KirkVeronika KatinkaHannah LøfflerNaomi AnwerStephania PotalivoChiara Ferragni og Valentina MerolliMarie Jedig og Rose Maria Boelsmands venindebog.

I denne uge har founder af Mät, Alice Brunsø udfyldt en side i venindebogen.

Læs også: 20 spørgsmål til Emily Salomon

Måske er du en af Alices knap 40 tusinde Instagramfølgere, og gerne vil lære hende lidt bedre at kende?

Det kan du i hvert fald lige her, hvor hun blandt andet fortæller om sit bedste køb nogensinde, hvad hun er stolt af, og hvad hun gerne vil blive bedre til.

Foto: @alice_brunsoe Alice Brunsø har udfyldt en side i ELLEs venindebog

Læs også: 20 spørgsmål til Drew Sycamore

Udover mit navn, kalder folk mig: Jeg har faktisk aldrig rigtigt haft et kælenavn, eller … min gymnasiekæreste kaldte mig ”Fantalice” – en forkortelse af ”Fantastiske Alice”. Det var sku ret sødt, men det var jo kun ham, der kaldte mig det. Jeg har egentligt altid synes, det var ret sødt med kælenavne, og jeg kan huske, at Christians søde ekskæreste havde et kælenavn, og jeg var lidt misundelig over, at jeg ikke havde ét, så Christian kaldte mig ”Alfie” et par gange, men det var ikke rigtigt mig med et nuttet kælenavn. Tror bare ikke jeg er typen, der har et kælenavn… Altså udover verdens bedste kælenavn, som bliver misbrugt hver dag: ”MOR”.

Alder: Jeg er 35 år.

Livret: Tror det må være hjemmelavet pitabrød med mine hjemmelavede oksekødsfrikadeller, avokado, mozzarellaost, salat, majs og masser af Thousand Island-dressing.

Da jeg var lille, ville jeg være: Det samme som jeg egentligt gerne ville være nu: læge. Ville også gerne være chef da jeg var lille, men det har jeg prøvet nu, og det drømmer jeg ikke om mere. Men læge ved jeg, at jeg ville elske – jeg går ret meget op i sygdomme og den slags. 

Mit bedste køb nogensinde: Jeg hævede min børneopsparing da jeg fyldte 18 år, og købte en hest; Mundilfari – en helt magisk hest. Og lidt apropos, så kalder jeg faktisk Christian ”Mundilfari”. Han var en helt speciel hest, og det var en stor sorg, at jeg solgte ham. Det bedste køb i mit klædeskab, er min H&M x Balmain læderjakke, som jeg har voldbrugt. Den kostede 2.500 kr., og er meget flottere end Balmains læderjakker til 25.000 kr. – det fryder jeg mig stadig over. 

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord, ville det være: Kærlig. Effektiv. Gavmild. 

Min absolut yndlingsby er: Barcelona, men måske mest fordi den minder mig om den tid, hvor jeg boede der med to veninder efter gymnasiet.

Det har jeg altid i tasken: Telefon, læbepomade, håndcreme, pung og solbriller.

Læs også: 20 spørgsmål til Barbara Egholm

Sidste gang jeg græd, var: Jeg græder faktisk rigtig sjældent. Jeg er blevet mere hård efter jeg har fået børn; men da Christian Eriksen faldt om på banen under fodboldkampen imod Finland, græd jeg sammen med resten af Danmark. Jeg græd også, da Danmark vandt over Rusland nogle dage senere. Voksne mænd, der bliver så glade og forløste, som fx Kasper Hjulmand blev det, giver mig kuldegysninger og får mig til at græde af glæde på deres vegne.

Mit næste køb er: Jeg ønsker mig en græsk marmorstatue; måske af David.

Jeg vil gerne blive bedre til: At lytte til mig selv. At være mor til 4 dejlige børn har gjort, at jeg nærmest ikke ved, hvad ”Alice” har lyst til til aftensmad, hvor jeg helst vil hen på ferie eller hvad jeg drømmer om i det hele taget.

All time favorite movie: Der er mange, men måske ’Pelikan Notatet’, ’Good Will Hunting’, ’Brokeback Mountain’ eller ’Livet er smukt’. Elsker også at se de lidt lettere film, som fx ’Jokeren’ – Heath Ledger var så vild i den film.

Jeg er komplet afhængig af: Serum fra Beoeffect, A-vitamin crèmen fra Beautyspace, Rudolphs solcreme i faktor 30, solbriller, at blive kysset på af min mand, børnenes duft når de sover og nougat.

Det gør mig vred, når: Når vi ikke behandler vores planet og dyr ordentligt. Der er egentligt virkelig mange ting, der får mig op i det røde felt. Men generelt skal folk bare passe deres egen butik og lade være med at have så mange holdninger på andres vegne. Og så skal ALLE mennesker behandles ordentligt.

Jeg er gladest, når: Jeg er sammen med mine børn og de er søde ved hinanden. Når Christian og jeg har tid til lige at kigge hinanden i øjnene sige ”Hey” og mærke, at det er stadig ”os”. Når jeg har grineflip med min søster og mor, når jeg står i badet EFTER en god løbetur, og når jeg har nået alle punkterne på mine lister. 

Den her sang får mig altid på dansegulvet: Generelt bare Lady Gaga. 

Det item i min garderobe, jeg bruger allermest, er: Det skifter jo meget, men over tid mine Dr. Martens støvler og den føromtalte H&M x Balmain skindjakke. 

Mit højeste ønske er: At jeg kunne få vished over, at mine børn vil få et langt og lykkeligt liv, og at jeg vil leve længe nok til at se dem vokse op og møde deres børn. 

Guilty pleasure: Krimier, Mørkeland (podcast) og Hansen vaniljeis med hindbær – og så hælder jeg fløde ud over. Det smager jo så sindssygt godt.

Jeg er stolt af at: Mine børn! Og så er jeg sindssygt stolt af Christian, han er så vanvittig dygtig til så mange ting, og så er han den bedste far og kæreste.

Læs også: 20 spørgsmål til Emilie Helmstedt