Interiør

Rue Verte åbner i Aarhus

- 20/12/2018

Til marts får den aarhusianske interiørscene et nøk opad, når den populære interiør- og livsstilsbutik Rue Verte åbner deres første butik i Aarhus.

 

Efter mere end 24 år i København slår interiør- og livsstilsbutikken Rue Verte til marts endelig dørene op til deres første butik i Aarhus.

Butikken får til huse i de historiske rammer i latinerkvarteret, og med mere end 300 kvadratmeter fordelt på 2 etager bliver der nok at gå på opdagelse i. Butikken vil blive indrettet som et privat hjem, hvor Rue Vertes gennemførte stil slår tonen an og definerer rammerne.

 

Foto: Rue Verte Rue Verte åbner butik i Aarhus

 

Stifter og ejer af Rue Verte, Michala Jessen, fortæller følgende om udvidelsen af Rue Verte universet:

”Vi har længe ønsket at åbne en butik i Aarhus for at være tættere på vores jyske kunder. Aarhus er en charmerende by, som vi ser et stort potentiale i. Byen er under hastig udvikling, og denne proces glæder vi os til at være en del af”.

 

Foto: Rue Verte Rue Verte åbner butik i Aarhus

 

I butikken vil man kunne købe Rue Vertes egne møbler og interiør samt et stærkt udvalg af nye samt mere etablerede danske og udenlandske brands som Overgaard & Dyrman, Meridiani, Ochre, Baxter og mange flere. Derudover vil der ligesom i butikken i København være mulighed for at booke Rue Verte til styling- og indretningsopgaver af både private hjem, restauranter og lignende.

 

Butikken åbner i Studsgade 2 i Aarhus den 1. marts 2019.