Interiør

Magasin lancerer boligkollektion med Mads Nørgaard

- 18/11/2014

Mads Nørgaard flytter sin gode stil ud af garderoben og ind i hjemmet med en serie af boligtekstiler, skabt i samarbejde med Magasin.

Så er der gode nyheder til alle os, der både elsker mode og interiør! Magasin nemlig løftet sløret for nyheden om, at de i samarbejde med Mads Nørgaard har skabt en ny og eksklusiv serie af boligtekstiler.

Mads Nørgaard er kendt for sine relevante og moderne designklassikere, der er kendtegnet ved enkelthed, holdbarhed – og ikke mindst et ikonisk design i form af hans elskede striber. Til december 2014 flytter Mads Nørgaard sit design ud af sine vante rammer og ind i hjemmet med en serie af boligtekstiler. Kollektionen er skabt i samarbejde med Magasin og vil derfor kun kunne forhandles i Magasin.

Se også: Magasin lancerer lyngbyvase i guld

Kollektionen består af sengetøj, viskestykker, håndklæder og en badekåbe og er altsammen designet med udgangspunkt i nogle af Mads Nørgaards mest kendte og ikoniske elementer – leopardstriberne og de ikoniske striber.

Mads Nørgaard er selv meget begejstret for samarbejdet, og fortæller hvilke tanker han har haft i forbindelse med projektet:

“Magasin har været storleverandør af boligtekstiler til de danske hjem i årtier, så det var med ærefrygt og spænding, at jeg nærmede mig opgaven. Det har været en kæmpe fornøjelse, at lave kollektionen til Magasin du Nord, og jeg er super tilfreds med resultatet. Jeg synes det er blevet en forskønnelse af noget, som vi omgiver os med til hverdag, men som ikke altid får den opmærksomhed, som det egentlig fortjener”.

Læs også: Just Cleaners – hverdagsluksus lige til døren

Vi har samlet nogle af produkterne i galleriet nedenfor, hvor du også kan se priser og størrelser på de enkelte produkter.

Pssst… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare!