Interiør

Knæk Cancer – Byd på et sjældent eksemplar af Kähler vasen

- 13/10/2014

ELLE bortauktionerer, til fordel for Knæk Cancer, den populære jubilæumsvase fra Kahler i en ekstra stor udgave, der kun findes i få eksemplarer ...

Tidligere i år var en helt særlig vase med striber skyld i store frustrationer landet over, da den blev udsolgt og lagde en webshop ned i løbet af et splitsekund. Nåede du heller ikke at få fingrene i en af de populære vaser, har du nu muligheden, og så endda i et sær-eksemplar, og tilmed for et godt formål, da pengene fra auktionen på Lauritz.com går ubeskåret til Knæk Cancer.

Se også: Kom indenfor i det nye ELLE Decoration

Til fordel for Knæk Cancer kampagnen, har ELLE Decoration valgt at bortauktionere et eksemplar af en helt særlig version af den populære vase, nemlig et sjældent ‘showpiece-eksemplar’ der kun er produceret i en begrænset mængde, og slet ikke har været til salg i handlen. Vasen der er 50 cm høj, har håndmalede striber i bronze og er designet af Ditte Reckweg og Jelena Schou Nordentoft, kendt som designteamet Stilleben.

Gå direkte til auktionen ved enten at taste ‘showpiece’ i søgefeltet på Lauritz.com, eller ved at klikke HER

ELLE er ikke de eneste, der har været i gemmerne og fundet gode sager frem til auktionen, faktisk er det muligt at byde på ting udvalgt af hele ALLER på Lauritz.com – Se alle auktionerne her.

Held og lykke!