Verden over fejres 100 året for Bauhaus, som regnes for en af verdens mest betydningsfulde arkitektur-og designskoler. Men hvordan var det nu lige det var med Bauhaus? Få styr på det vigtigste du skal vide om Bauhausskolen lige her.
Bauhaus kort fortalt
Bauhaus var en tysk skole for design- og arkitektur, som eksisterede i mellemkrigstiden fra 1919 til 1933. Selvom skolen kun eksisterede i 14 år, satte den markante aftryk inden for design og arkitektur. Gennem årene skiftede Bauhaus placering og ledelse op til flere gange, og skolen havde således både til huse i Weimar, Dessau og Berlin, og blev gennem årene ledet af den tyske arkitekt Walter Gropius, den schweiziske arkitekt Hannes Meyer og den tyske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe. Efter pres fra nazisterne måtte skolen lukke i 1933.
Psst… I marts-nummeret af ELLE Decoration kan du læse historien om de seje kvinder fra Bauhausskolen, der trods hårde odds satte nye standarder og revolutionerede flere håndværksfag under deres tid på Bauhaus. Læs det i ELLE Decoration nr. 32 fra marts 2019, som er på gaden til og med d. 25. april 2019.
Bauhaus designfilosofi
”Kun en idé har kraften til at sprede sig så vidt omkring” således beskrev den sidste Bauhaus-direktør, Ludvig Mies Van der Rohe, tankerne bag Bauhaus. Og netop idéerne og ideologierne er en vigtig brik i forståelsen af Bauhaus for at kunne begribe, hvordan en tysk design- og arkitekturskole på blot 14 år formåede at sætte så gennemgribende et aftryk, at dets designfilosofi har dannet skole for det 20. århundredes arkitektur og design verden over.
Bauhaus overordnede målsætning var at bruge industrialiseringens muligheder på klog og effektiv vis til at designe æstetisk interiør og arkitektur til gavn for alle samfundslag. For at opfylde denne målsætning beskæftigede Bauhaus sig med alle kunstneriske arbejdsområder – lige fra malerkunst til industrielt design, da man mente, at et højt æstetisk niveau var efterstræbelsesværdigt i alle menneskets omgivelser. Fordi Bauhaus’ designfilosofi tog udgangspunkt i industrialiseringens muligheder, var Bauhaus med til at gøre masseproduktion forenelig med et kunstnerisk og æstetisk udtryk, og det bidrog til at rykke opfattelserne af, hvordan masseproduceret design kunne se ud. Bauhaus’ idealer medførte, at al overflødigt pynt og historiske referencer blev skrællet væk og at stramme linjer, geometriske figurer, enklere former og fokus på funktionalitet i stedet vandt indpas – og således blev Bauhaus frontløber for modernismen.
Hvem var med til at definere Bauhaus?
Klik dig gennem galleriet og bliv præsenteret for de Bauhaus-personligheder, det er et must at kende, og se eksempler på deres mest berømte design.

Den ungarsk-amerikanske arkitekt Marcel Breuer var en stor del af Bauhausskolen, da han både gik der som elev og senere underviste. Bauhaus var blandt andet stedet, hvor Breuer designede de første møbler i stålrør, som siden er dét, der har gjort ham verdensberømt. Særligt kendt er ’Wassily’-stolen fra 1925, som Marcel Breuer opkaldte efter kunstmaleren Wassily Kandinsky, som på daværende tidspunkt var underviser på skolen.
’Wassily’-stol, Knoll, 19.000 kr.

Ludvig Mies van der Rohe blev den tredje og sidste direktør, som Bauhausskolen nåede at have, inden skolen i 1933 måtte dreje nøglerne om på grund af pres fra nazisterne. Mies van der Rohe regnes for en af de mest betydningsfulde arkitekter i historien. Sammen med den anden Bauhaus-direktør Walter Gropius og den franske arkitekt Le Corbusier var Mies van der Rohe med til at flytte grænserne for moderne arkitektur og design. De hyldede den rationelle tænkning, hvor overflødig pynt blev fjernet og der blev skåret ind til benene. Selv kaldte Mies van der Rohe da også sine bygninger for ’skind og ben ’-arkitektur. Hans designfilosofi og æstetik har lige siden inspireret designere og arkitekter, så hans aftryk er til at få øje på – også i nutidigt design. Her ses et af hans mest populære design; ’Barcelona’-stolen, som han designede 1950.
’Barcelona’-stol, Knoll, 61.110 kr. Køb online her.

Med sin fremadskuende og eksperimenterende tilgang til vævning formåede tyske Anni Albers at ændre synet på vævning som håndværksdisciplin. Dette blev allerede bemærket i Anni Albers samtid, hvilket betød at hun i 1949 var den første tekstildesigner, der fik lov til at udstille solo på MoMA i New York. Anni Albers arbejde er fortsat anerkendt og noget, der udstilles og hentes stor inspiration i hos nutidens tekstildesignere. ’Smyrna’-mønstret er er godt eksempel på Anni Albers fortsatte relevans. Selvom det snart er over 100 år siden Anni Albers vævede ’Smyrna’-mønstrene er farvesammensætningen og det horisontale-vertikale tema stadig smukt. Her relanceret på gulvtæppe fra Christopher Farr. Pris på forespørgsel. Køb online her.

Den tysk-amerikanske maler Josef Albers var en af de mest indflydelsesrige kunstnere på Bauhausskolen. Hans kunst er karakteriseret ved at udfordre forholdet mellem farve og form, og derfor er hans motiver som oftest farverige abstrakte, geometriske former. Blandt Josef Albers kunstneriske hovedværker kan nævnes hans serie ’Homage to the Square’ og ’Structual Constellations’. Ud over kunsten designede Josef Albers også møbler og heriblandt er de farverige ’Nesting Tables’ værd at fremhæve.
’Nesting Tables- indskudsborde, Klein More, 13.389 kr.

Den tyske designer og sølvsmed Marianne Brandt, var den eneste kvinde, der fik lov til at arbejde på Bauhaus’ metalværksted. Det krævede mod, et overbevisende talent og hårdt arbejde, men hendes tid på værkstedet var ikke spildt. På værkstedet designede Marianne Brandt alt fra kaffekander til lamper, og flere af hendes design blev sidenhen masseproduceret og nogle af Tysklands bedst sælgende produkter.
Med sine geometriske former og sit stramme udtryk er Marianne Brandts tekande fra 1924 et godt eksempel på et design, der lever fuldt op til Bauhaus’ designfilosofi om at skrælle al overflødig pynt væk og holde produktet så enkelt og strømlinet som muligt.

Vil du være skarp udi Bauhaus’ historie, så er det et must at vide, hvem Walter Gropius var. Den tysk-amerikanske arkitekt Walter Gropius var nemlig stifter af Bauhausskolen. Som man kan læse i Gropius’ manifest fra 1919 om Bauhausskolen, grundlagde han Bauhausskolen ud fra et ønske om at skabe en skole, hvor der med afsæt i godt håndværk skulle eksperimenteres med arkitektur, design, billedkunst og skulptur således at der kunne blive skabt nye bygninger og design, der passede til samfundet og industrialiseringens tiltagende muligheder.
Walter Gropius beskæftigede sig mest med arkitektur, men han designede også en række vellykkede møbler heriblandt ’D51’-bænken fra 1922, som i dag produceres af tyske Tecta.

Den schweiziske arkitekt og byplanlægger Hannes Meyer var ligesom Walter Gropius og Mies van der Rohe en af nøglepersonerne på Bauhausskolen. I en årrække var Hannes Meyer direktør for skolen, og dermed var han med til at definere skolens kunstneriske såvel som politiske retning. Hvor Walter Gropius’ fokus var på at rationalisere og optimere arkitektur og design så meget som muligt ud fra industrialiseringens nyvundne muligheder, var Hannes Meyers fokus at få funktion og økonomi til at mødes. Meyer opfattede således arkitektur i et politisk lys mere end som en kunstart. På billedet ses en af Hannes Meyers mest anerkendte bygninger; handelsskolen ADGB fra 1919, som ligger i Bernau nær Berlin. I 2017 kom bygningen på listen over verdenskulturarv, da den anses som en vigtig del af historien om Bauhaus’ og den arkitektoniske udvikling, som Bauhaus stod i spidsen for.

Designmuseum Danmark tager del i fejringen af 100-året for Bauhaus med en stor forskningsbaseret udstilling udviklet af Vitra Designmuseum og Bundeshalle Bonn. Udstillingen dykker ned i alle aspekter af skolens aktiviteter og gør dig klogere på, hvordan vor tids design og designere viderefører Bauhaus-arven.
'Bauhaus – it’s all design' på Designmuseum Danmark fra d. 14. marts til d. 1. december 2019.