Skal du holde øje med en enkelt designvirksomhed lige nu, er det Friends & Founders. Læs mere om designduoen her og se ELLE Decorations favoritter fra deres fine portefølje.
I det nye ELLE Decoration kan du komme med indenfor hos designerparret bag det cool designfirma Friends & Founders. Deres eksklusive og stramt indrettede hjem bærer tydeligt præg af det design-dna, du også kan opleve i brandets produkter.
Friends & Founders blev stiftet i 2013 af Rasmus og Ida Linea Hildebrand, som også danner par privat. På kun få år har Friends & Founders udviklet sig til at blive en visionær dansk designvirksomhed med stor international anerkendelse, blandt andet for deres særlige kombination af maskuline materialer og feminine former.
Læs mere: 9 internationale brands, du skal holde øje med lige nu
Designet trækker tråde til den skandinaviske arv, hvor ’less is more’ og hvor kvalitet og funktionalitet vægtes højt. I deres møbler finder du ofte flere funktioner, som blandt andet gør produkterne anvendelige både indenfor og udenfor.
I galleriet har vi samlet vores favoritter fra Friends & Founders. Blandt andet finder du nyheden, ’La pipe’-spisebordsstolen designet af Ida Linea Hildebrandt. Den er SÅ fin!
Psst.. Klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.





