ELLE har i dag været på besøg hos Kähler Design i Tivoli til lanceringen af deres nye efterårskollektion, der byder på mange nye og fine designs.
I dag startede ELLE dagen til pressemøde hos Kähler Design, der præsenterede deres nye efterårskollektion i deres hyggelige restaurant i Tivoli. Kähler præsenterede en række helt nye designs og produktserier, samtidig med at de har genfortolket en række af deres klassikere.
Se også: ELLE interviewer.. Kim Dolva fra Københavns Møbelsnedkeri
Af nyheder dette efterår præsenterer Kähler blandt andet Officina, der er en helt ny serie af uundværligt design til hjemmekontoret. Serien indeholder alt til kontoret i form af holdere til blyanter og breve, en tapeholder, en bogstøtte og en fin lille krukke. Farverne er holdt i den klassiske Kähler-stil med sarte pastelfarver blandet med en mørkegrå farve.
En anden nyhed, som vi på ELLE-redaktionen alle er ret begejstrede for, er Kählers nye Magna-serie, der indeholder de fineste køkkenmagneter i stilfuldt design. Magneterne fåes i forskellige farver og størrelser, og man kan derfor mikse det præcist, som man vil.
Læs også: På besøg hos DJ og model Ida Dauggard
Udover nogle fine nyheder, byder efterårskollektionen også på nye produkter med nogle af Kählers klassiske designs. Kähler udvider nemlig deres ikoniske Omaggio-serie med endnu et stribet familiemedlem i form af en smørboks, hvor Omaggio-striberne er blevet nyfortolket.
Se de hyggelige billeder fra det fine arrangement på ELLE Decorations Instagram @elledecorationdk, hvor I blandt andet kan se den kæmpe (!) jubilæumsvase, som ELLE Decorations boligredaktør, Mette Skjødt, vandt.
Se også: ELLE elsker La Chance borde
Se billeder af Kählers efterårskollektion i galleriet nedenfor. Brug pilene hvis du sidder ved computeren, og er du på mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂