Interiør

Fashion Food fra Normann

- 31/07/2013

Smagen af stilig sommer. Normann Copenhagen har lanceret et nyt koncept, der blandt andet indeholder den lækreste jordbæris

Normann Copenhagen har henover sommeren lanceret et nyt koncept, de kalder Normann Food.
En gratis opskriftssamling, der hylder den gode mad, naturligvis, men også det lækre køkkengear, der efterhånden har sneget sig ind i Normann Copenhagens kollektion.

Brandmanager Britt Bonnesen har stået for det æstetiske udtryk og har skabt de fineste madbilleder med Normanns karakteristiske farvepalette som udgangspunkt. Og bag opskrifterne står Peter Elmegaard, der er Retail Director i Normann Copenhagens flagship store på Østerbrogade i København, så man må sige, at der er tale om et passioneret inhouse projekt. Skønt ser det ud.

Vi er faldet både for den ‘gammeldaws æblekage’, for opskriften på grøn te med lime og ingefær og ikke mindst for den hjemmerørte jordbæris. Mums!

Du kan finde et par af opskrifterne i galleriet nedenfor, hvor vi også har fundet Normann Copenhagen køkkenfavoritter.