Interiør

COS x PKS3: Se kunstinstallationen fra Milano Design Week

- 24/04/2018

Fra den 17.-22. april åbnede Milano endnu engang dørene for Milano Design Week, hvor det svenske modebrand, COS, i samarbejde med den amerikanske kusnter, Phillip K. Smith III, blandt andre udstillede den smukke installation 'Open Sky'.

I slutningen af april, nærmere betegnet den 17.-22. april, valfartede både nye og store designere indenfor interiør til Italiens varme temperaturer for at deltage i Milan Design Week.

Men det er ikke kun synet af det nyeste og ypperste indenfor interiør, der gjorde MIlan Design Week et besøg værd. Designugen bød også på interessant og nytænkende kunst, heriblandt fra det svenske, minimalistiske modebrand, COS. 

Læs også: Favoritter: 12 fine forårsfund til din bolig

Siden år 2012 har COS udpeget en speciel kunstner, designer eller arkitekt til at udstille i Milano, og i år faldt valget på den amerikanske kunstner, Phillip K. Smith III.

Smith III er kendt for at skabe store lys- og spejlbaserede installationer, der giver tilskuere en ny fortolkning af de omgivelser de befinder sig i, og i år havde Phillip K Smith III et helt specielt udgangspunkt for at skabe værket ’Open Sky’ – nemlig Milanos smukke og historiske by.  

Himlen over Milano og byens dekorative renaissance-arkitektur skabte nogle helt utrolige spejlrefelektioner, og den arkitektoniske installation var designet til at give alle besøgende en unik oplevelse. Installationen skiftede nemlig farve, lys og billede alt efter, hvilket tidspunkt på dagen man så den, og hvor man så den fra, hvilket betød, at alle besøgende fik hver sin individuelle oplevelse af både værket og byen.

Læs også: Her er butikken i London, enhver interiørentusiast skal besøge

Det er blandt andet projekter som dette, der ligger til grund for COS’ kollektioner, der ofte er inspireret af kunst, arkitektur og design, og i år valgte COS at skabe installationen i samarbejde med den amerikanske kunstner, blandt andet fordi hans kunst tager udgangspunkt i samme minimalistiske og æstetiske stil, som brandet selv arbejder med. 

Se hvordan Milanos by og himmel blev reflekteret i den smukke ‘Open Sky’-installation i galleriet nedenfor: