Interiør

CHART for designelskere

- 29/08/2018

København går en spændende kulturweekend i møde, når CHART Art Fair traditionen tro skydes i gang på Kunsthal Charlottenborg. I år er der ekstra gode nyheder til dig, der elsker design.

Når CHART Art Fair om lidt slår dørene op til en weekend med det bedste, kunsten har at byde på netop nu, er det traditionen tro med åbne arme fra hjertet af Nyhavn og en invitation til hele byen. Som altid er alle nemlig velkomne, og i år er der særdeles gode nyheder til dig, der er mere end almindeligt interesseret i design.

 

Kunstmessen udvider nemlig med et nyt ben, CHART Design, der samler Skandinaviens bedste designgallerier i en ny location ved Den Frie kunsthal på Østerbro og lader dem præsentere en række samlerobjekter i krydsfeltet mellem kunst og design – fra det 20. århundredes modernisme til nutidige værker. 

 

Foto: PR

 

De udstillende gallerier tæller både etablerede gallerier og mindre kendte, nye navne, og du kan glæde dig til at opleve alt fra danske Dansk Møbelkunst og Etage Project (øverste billede) samt svenske Stockholmmodern (ovenfor), norske Galleri Format Oslo og mange flere. 

 

Læs også: 5 stole der er værd at investere i

 

Den Fri Kunsthal kommer desuden til at lægge rammer til udstillingen CURIO, der giver unge, nordiske designere og designhåndværkere et rum og en platform til at vise deres værker frem i en ikke-kommerciel kontekst. 

 

Se hele programmet her, hvor der i øvrigt også er en række talks, som helt sikkert er værd at planlægge et besøg omkring.