Interiør

Broste Copenhagen præsenterer deres første møbelkollektion

- 13/07/2017

Broste Copenhagen er klar med en ny tilføjelse til deres sortiment. De præsenterer nemlig en ny møbelkollektion med fem lækre design i minimalistiske silhuetter med naturlige trædetjaler. Læs om Brostes første møbelkollektion her…

Vi kender bedst Broste Copenhagen for deres fine vaser, service, lamper og tekstiler, men i interiørbrandets AW/17-kollektion præsenterer de som noget nyt også en række møbler.

Brandets nye møbelkollektion består af fem fine møbler, herunder en puf, en sofa, en lænestol, en chaiselong og en loungestol. Fælles for alle de fem nye møbler fra Broste Copenhagen er, at de alle er polstret i blødt polyester eller velour.

Møbelkollektionens farvepalet er inspireret af klassiske, nedtonede og kølige nordiske farver, der sender tankerne til de kølige danske farvande og Danmarks efterårsskove med mørkegrønne og orange blade. 

Se også: Broste Copenhagen relancerer ti klassikere i ny kollektion

Om interiørbrandets første møbelkollektion fortæller Broste Copenhagens direktør:“Broste Copenhagen er et komplet univers, hvor man kan finde inspiration og blive opdateret på trends, og derfor var en møbelkollektion en naturlig forlængelse af vores allerede sortiment”.

Hvis du ligesom os deler begejstringen for Broste Copenhagen kan du glæde dig over, at den nye møbelkollektion allerede er tilgængelig i butikkerne nu.

Psst… I galleriet nedenfor kan du se den nye møbelkollektion fra Broste Copenhagen…